3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Contador får nu officiel UCI-støtte til Tour-starten

forberedelse. Alberto Contador på træningstur for to dage siden på en af Tour de Frances største udfordringer, alpe d'Huez.
forberedelse. Alberto Contador på træningstur for to dage siden på en af Tour de Frances største udfordringer, alpe d'Huez.
Lyt til artiklen

I en officiel erklæring anmoder den internationale cykelunion, UCI, nu om, at Saxo Bank-SunGards spanske superstjerne Alberto Contador, får fairplay, når han fra 2. juli indleder jagten på sin fjerde Tour de France triumf. Baggrund for denne meningstilkendegivelse, som er udformet i forbindelse med det møde i UCI’s bestyrelse – Management Committee – der er i gang i øjeblikket i Maastricht, er utvivlsomt, at den 28-årige spaniers medvirken i Touren har været genstand for intens debat.

læs også Contador bekræfter: Ja, jeg kører Tour de France

Flere topryttere har givet udtryk for utilfredshed ved at skulle konkurrere mod Contador, og ikke mindst i Frankrig har der været generel uvilje mod, at spanieren stiller op, når dopingsagen mod ham i forbindelse med sidste sæsons Tour endnu ikke er afgjort ved den internationale sportsdomstol CAS.

Anmoder om ansvarlighed
»UCI’s Management Committee anmoder om, at alle respekterer Alberto Contadors ret til at blive behandlet som enhver anden rytter, der deltager i Tour de France«, hedder det blandt andet i erklæringen.

»Det er unægtelig beklageligt, at vilkårene for Alberto Contadors deltagelse er omgærdet af stor uvished, men det er vitalt, at alle bestræber sig på at forholde sig rationelt til situationen«.

læs ogsåContador får grønt lys fra højeste sted »UCI’s Management Committee udtrykker her to uger før starten på årets største begivenhed sin fulde tillid til CAS og anmoder alle, som beskæftiger sig med cykelsporten, herunder også mediernes repræsentanter og tilhængerne, om at udvise den maksimale grad af ansvarlighed i de kommende dage og uger«. Bakker op om IOC præsidentens holdning »Præsidenten for den internationale olympiske komité, Jacques Rogge, indledte vort møde i går med en meget klar tilkendegivelse omkring dette emne, da han understregede, at selv om der vil kunne sættes et spørgsmålstegn ved værdien af det resultat, Contador opnår, indtil dommen er afsagt, gælder begrebet om uskyld, indtil det modsatte er bevist, stadig«.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her