Selv om det er kampen om det danske mesterskab i enkeltstart, der i aften står på programmet i Nyborg, har en af de to fremtrædende favoritter til at hjemføre guldet, Alex Rasmussen, i den seneste tid spekuleret meget over en opgave af en helt anderledes karakter. Den 27-årige firedobbelte verdensmester på bane venter nemlig i nærmest ulidelig spænding på, om han bliver en af de ni, der skal repræsentere det amerikanske HTC-Highroad mandskab i Tour de France.
LÆS ARTIKEL Danskere på pinebænken i tæt ræs om Tour-pladser
Og selv om hans formodet værste rival i aften, den forsvarende mester Jakob Fuglsang, endnu ikke officielt har fået konfirmeret sin medvirken i den franske styrkeprøve, fordi Leopard Trek først bekendtgør truppen ved en seance i Luxembourg på tirsdag, er der for hans vedkommende kun tale om rent en formel konfirmering i denne sammenhæng.
Skal skynde sig for at passe telefonen
»Udtagelsen til Touren har fyldt rigtigt meget i mit hoved, siden jeg blev klar over, at der var en chance for at komme med«, fortæller Alex Rasmussen.
LÆS ARTIKELNyt topresultat af Alex Rasmussen »Det skyldes blandt andet, at det ikke er ret længe siden, det forekom helt uvirkeligt, at jeg skulle være inde i billedet til verdens største cykelløb«. »Hvis jeg ikke har fået besked inden starten i aften, er der en ekstra grund til at køre så stærkt som overhovedet muligt. Så skal jeg skynde mig i mål for at passe telefonen«. Har ikke mødt Fuglsang i år »Jeg har ikke kørt mod Fuglsang i år, så det er svært at vurdere vores indbyrdes styrkeforskel. Måske har jeg en lille fordel, fordi jeg kender ruten ud og ind. Det er de landeveje, jeg har trænet på, siden jeg begyndte at køre distancer på over 100 km«. Sidste år måtte Alex Rasmussen se sig slået med fire sekunder af Jakob Fuglsang, mens det i 2009 blev til et nederlag på ni sekunder til den nuværende holdkammerat Lars Bak. Kørte på punkteret baghjul Ved den lejlighed kørte Alex Rasmussen, ganske som da han på enkeltstarten i Giro d’Italia 29. maj blev henvist til andenpladsen af skotten David Millar (Garmin-Cervélo) med syv sekunder, i mål på et punkteret baghjul.




























