Flere gange i denne sæson har franskmanden David Moncoutié (Cofidis) bebudet, at han sætter punktum for karrieren ved årets udgang. Umiddelbart inden starten på etapeløbet Tour de l’Ain i onsdags tilkendegav Cofidis-kaptajnen desuden, at han endnu ikke havde besluttet sig for, om han vil stille op i Vuelta a Espana, som begynder på lørdag i Benidorm. Bjargkonge tre år i træk i Vueltaen Men Moncoutiés oplevelser i det fire dage lange franske arrangement har åbenbart været så positive, at den 36-årige franskmand nu ikke alene har meldt sig klar til den tre uger lange styrkeprøve på den iberiske halvø, hvor han er hyldet som bjergkonge de seneste tre år. Overfor avisen L’Equipe slår han nemlig fast, at det langt fra er umuligt, at han også i 2012 vil være at finde som aktiv i den professionelle cykelkaravane. Og står det ved magt, vil det utvivlsomt fremkalde glæde hos ledelsen på Cofidis-mandskabet, som Moncoutié har været ansat på lige siden sin debut i 1998. Knækkede indehaveren af førertrøjen Moncoutié dokumenterede da også i Tour de l’Ain, at han fortsat fuldt ud lever op til kravene i den barske branche, idet han sikrede sig den samlede sejr. På den afsluttende etape fra Belley til Le Grand Colombier satte Moncoutié og hans 15 år yngre landsmand Thibaut Pinot (FDJ) det afgørende angreb ind på stigningen op mod mål efter eminent forarbejde af Moncoutiés estiske holdkammerat Rein Taaramäe. Den var dennes kraftige forcering, som knækkede den hollandske indehaver af førertrøjen Wouter Poels (Vacansoleil). Vandt Tour Méditerranéen tidligere i år Pinot og Moncoutié kunne lægge hollænderen bag sig, og siden fordelte de goderne mellem sig, idet Pinot snuppede etapegevinsten, mens veteranen tog sig af førstepladsen i klassementet. Moncoutié var inden etapen 28 sekunder efter Poels, men selv om denne stred ihærdigt for at forsvare sin position, måtte han tage til takke med at slutte som nr. 2 med et minus på 43 sekunder til franskmanden. Det var Moncoutiés tredje sejr i denne sæson. I februar stillede han også sine klatreegenskaber til skue i Tour Méditerranéen ved at vinde sidste etape til Mont Faron, hvilket også indbragte ham den samlede triumf.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























