Landis retter dopingskytset mod Contador

anklager. Ifølge Floyd Landis har Alberto Contador ikke rent mel i posen.
anklager. Ifølge Floyd Landis har Alberto Contador ikke rent mel i posen.
Lyt til artiklen

Siden den dopingdømte amerikanske Tour de France-vinder fra 2006, Floyd Landis, skiftede mening og bekendte sine synder efter i flere år at have svoret på intet ulovligt at have foretaget sig, har han haft travlt med at rette skytset mod sine forhenværende kolleger. Først og fremmest er det gået ud over Landis’ landsmand og tidligere holdkammerat, den syvdobbelte Tour-triumfator, Lance Armstrong, og nu er turen åbenbart kommet til spanieren i tjeneste hos Bjarne Riis, Alberto Contador. Tilbød Landis forbudte medikamenter I et interview med den tyske tv-station ARD, der har været flittig aftager af Landis’ bekendelser, hævder amerikaneren, at Contadors tidligere træner Pepe Marti er kendt i cykelsporten for at kunne forsyne eventuelle interesserede med forbudte medikamenter. Landis påstår, at Marti tilbød ham flere forskellige former for illegale produkter, da amerikaneren i 2003 kørte for US Postal – den periode hvor han ligeledes hævder at have været vidne til, hvordan Armstrong og andre på holdet dopede sig.

LÆS ARTIKEL UCI: Hamilton lyver om Lance Armstrong

Marti tog sig på det tidspunkt angiveligt af Contadors træning, da spanieren debuterede som professionel på Once-mandskabet.

Contadors talsmand afviser påstandene

Contadors talsmand, Jacinto Vidarte, fastslår overfor det tyske nyhedsbureau, dpa, at alt, hvad Landis siger om Marti er usandt.

Og samtidig understreger Vidarte, at Contador ikke længere har nogen forbindelse med Marti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her