Når den 66. udgave af Vuelta a Espana indledes sidst på eftermiddagen med en 13,5 km lange holdkørsel i feriebyen Benidorm, dukker flere af de ryttere op igen, der huskes som de uheldige helte i årets Tour de France. Det er kun godt halvanden måned siden, at den indledende fase Touren var præget af så mange voldsomme hændelser, at det affødte en intens diskussion om, hvorvidt arrangørerne i bestræbelserne på at skabe så spektakulært et show som muligt tilsidesatte hensynet til rytternes sikkerhed. Den debat vil der givetvis med jævne mellemrum blive fyret op under igen, men lykkeligvis er de talrige aktører, som blev udsat for dramatiske styrt, stort set alle kommet til hægterne igen efter de smertefulde og traumatiske oplevelser. Uheldene skaber et stærkere felt Og hvor grotesk det end måtte lyde, er det en kendsgerning, at de sindsoprivende episoder på de franske landeveje har direkte indflydelse på, at Vueltaen kan præsentere et væsentligt stærkere felt, end det kunne forudses, før striben af uheld sendte adskillige topnavne ud af Touren. Således havde ryttere som belgieren Jurgen Van den Broeck (Omega Pharma-Lotto), englænderen Bradley Wiggins (Sky) og de to RadioShack holdkammerater, tyskeren Andreas Klöden og sloveneren Janez Brajkovic, næppe tilføjet den spanske rundtur til deres sæsonprogram som en højt prioriteret opgave, hvis de havde været i stand til at fuldføre deres ambitiøse satsning i Tour de France.
LÆS ARTIKEL Bistik truede Cancellaras Vuelta-start
Nu handler Vueltaen for dem imidlertid om revanche efter de uforskyldte nederlag i årets altoverskyggende udfordring, og de melder sig dermed som seriøse rivaler til de pedalatleter, der allerede længe har haft sigtet rettet mod fremtrædende placeringer i klassementet i den tre uger lange styrkeprøve på den iberiske halvø.
Sidste års vinder forsøger igen
Den kategori tæller en flot buket af etablerede etapeløbsspecialister med sidste års italienske triumfator Vincenzo Nibali (Liquigas) i spidsen, og den er af så svulmende et omfang, at den udsender løfter om en serie af medrivende udfoldelser på højeste niveau.
26-årige Nibali har været udsat for andre skrammer end ovennævnte kvartet. Han lanceredes i denne sæson som holdkammeraten Ivan Bassos efterfølger øverst på podiet i Giro d’Italia.
Nu blev det "kun" til en tredjeplads, og hvor mange ville have frydet sig over en sådan i så skrap en begivenhed, registreredes det for Nibalis vedkommende som en mærkbar skuffelse og blot en gentagelse af 2010 præstationen.
Alt har drejet sig om Vueltaen
Han var ude af stand til at tage kampen op mod løbets dominerende skikkelse Alberto Contador (SaxoBank-SunGard) og måtte også bøje sig for landsmanden Michele Scarponi (Lampre), og mens spanieren er stået af for i år, tørner Nibali atter sammen med Scarponi.
De to italienere har i månederne efter Giroen udelukkende haft opmærksomheden rettet mod de kommende tre uger, og noget tilsvarende gælder for andre udenlandske gæster som ekesempelvis den tidligere dobbelte Vuelta-sejrrherre, russeren Denis Mentjov.
Sastre forsøger sig igen
Sammen med den tidligere så populære Team CSC-stjerne Carlos Sastre skal Mentjov søge at hjemføre succes til et Geox-TMC mandskab, der langt fra har indfriet forventningerne og således kun har hentet tre sejre i år.
Om stemningen i den trup er optimal kan der måske nok sættes spørgsmålstegn ved, eftersom en rutineret rotte som spanieren David De la Fuente nok anerkender Mentjovs og Satsres position, men offentligt har giver udtryk for, at han egentlig anser landsmanden Juan José Cobo for holdets stærkeste kort.
To stærk bud på hjemmebanesejr
Nu er det næppe Cobo, hjemmebanepublikummet i første række knytter forventningerne til. De rettes derimod først og fremmest mod Katushas Joaquim Rodriguez og Euskaltels Igor Antón.
Begge bar førertrøjen sidste år, men Antón styrtede og blev tvunget til at sige stop med ellers særdeles lovende perspektiver foran sig, mens Rodriguez kom skæbnesvangert til kort på enkeltstarten, hvor han dumpede ned på den fjerdeplads, som blev hans endelige facit.
Vil have fjerdeplads skiftet ud med sejr
Joaquim Rodriguez, der for nylig demonstrerede overbevisende form ved at slutte som samlet vinder af Vuelta a Burgos, lægger ikke skjul på, at han sigter mod den fornemste plads på podiet i år.
»Jeg var ikke tilfreds med at blive nr. 4 i 2010, ligesom min femteplads i Giro d’Italia i år ikke var lige det, jeg kom efter. Jeg stiller op i Vueltaen for at vinde, og jeg har forberedt mig så godt, at jeg anser det for særdeles realistisk, at det kan lade sig gøre«, siger Joaquim Rodriuez.
»Både før og efter Vuelta a Burgos har jeg opholdt mig i højdetræningslejr i Andorra, og selv om jeg ikke i denne omgang har studeret etaperne på nærmeste hold, har jeg så indgående et kendskab til dem, at jeg udmærket ved, hvad der kræves for at få indfriet mine drømme«.
Favoritter testes allerede på 4. etape
»Det er tvingende nødvendigt at være maksimalt koncentreret lige fra starten, for allerede på 4. etape til Sierra Nevada bliver alle med håb at gøre sig gældende sammenlagt, tvunget til at vise, hvad de kan«.
»For mig bliver det store problem den 47 km lange enkeltstart i Salamanca på 10. etape. Jeg har prøvet på at forbedre mig på det felt, men ved udmærket, at det er mit svage punkt. Jeg må så se at erobre tilstrækkelig tid på stigningerne til at opveje dette handikap«.
Den skrappeste stigning i Europa
Den første førertrøje i Vuelta a Espana uddeles efter dagens holdløb i Benidorm, men indehaveren vil næppe få noget at skulle have sagt, når det endelig regnskab gøres op 11. september i Madrid.
Der venter seks finaler på en bjergtop, men Joaquim Rodriguez vurderer, at den rytter, der sidder på Vuelta-tronen efter 15. etape, som slutter i den tynde luft på den måske skrappeste stigning i Europa, Anglirù, vil være i stand til at forsvare positionen løbet ud.
»Der er ganske vist uderligere en skrap bjergetape efter Angliru, men den, der har førertrøjen på det tidspunkt, vil sikkert kunne kontrolle begivenhederne«, vurderer Rodriguez.
