Finalen på den 182,9 km lange 7. etape i Vuelta a Espana fra Almadén til Talavera de la Reina forvandledes i en brøkdel af et sekund fra en forholdsvis fredelig affære til et vildt drama med ryttere spredt ud over asfalten cirka 150 meter fra mål efter et sindsoprivende massestyrt. Den ny tysker sprinterstjerne Marcel Kittel (Skil-Shimano) havde efter et perfekt forarbejde fra holdkammeraternes side sikret sig fronten, og den formåede ingen at tage fra ham. Tyler Farrars satsning udløste styrtet Men i Kittels slipstrøm fightede den rutinerede amerikaner Tyler Farrar (Garmin-Cervélo) så intenst for at drage nytte af tyskerens hjul, at han kom i karambolage med polakken Michal Golas (Vacansoleil). Den kollision, som medførte en hård medfart for begge, udløste en dominoeffekt, så vejen blokeredes af flyvende mennesker og maskiner. Blandt dem, der også røg omkuld, var tre af løbets mest fremtrædende favoritter, italienerne Vincenzo Nibali (Liquigas) og Michele Scarponi (Lampre) samt spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha), men ingen meldes umiddelbart værre medtaget, end at de er klar til at fortsætte strabadserne i morgen. Marcel Kittel suveræn vinder Kun de allerforreste i den hektiske opløbskamp blev ikke berørt af den dramatiske episode, og Marcel Kittel kunne således i fulde drag nyde sin triumf foran gårsdagens sejrherre, slovakken Peter Sagan 8Liquigas), den tredobbelte spanske verdensmester Oscar Freire (Rabobank), italieneren Daniele Bennati (Leopard Trek), franskmanden Lloyd Mondory (Ag2r) og Saxo Bank-SunGards argentiner Juan José Haedo. I den samlede stilling skete kun ubetydelige ændringer, og det indebærer, at den franske mester Sylvain Chavanel (Liquiga) fortsat fører med 15 sekunder ned til spanieren Daniel Moreno (Katusha), mens Nibali, Rodriguez og Jakob Fuglsang følger på de nædste pladser med minus på henholdsvis 16, 23 og 25 sekunder. Chris Anker kom helskindet i hus Også Chris Anker Sørensen (Saxo Bank-SunGard) kom velbeholdent i hus og er på 28. pladsen 2.15 minutter efter Chavanel. For den 23-årige professionelle debutant Marcel Kittel var det sæsonens 13. sejr. Tyskeren imponerede i begyndelsen af måneden med fire etapegevinster i Polen Rundt, og han har nu også dokumenteret, at han kan begå sig i endnu skrappere selskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























