Tour de France-stjernen Andy Schleck (Leopard Trek) satsede alt på sejr i den afsluttende fase af næstsidste etape i USA Pro Cycling Challenge, og det var medvirkende til, at det udbrud, han havde været en del af på størstedelen af den 169,3 km lange strækning neutraliseredes blot 500 meter fra mål. Den 26-årige luxembourger var da også dybt ærgerlig, da strabadserne var overstået, og det samme gjaldt hans tre følgesvende i udbruddet, hollænderen Laurens Ten Dam, amerikaneren Tom Peterson (Garmin-Cervélo) og italieneren Ivan Basso (Liquigas). Bassos bitterhed mildnedes Sidstnævntes bitterhed over, at offensiven ikke førte til noget, mildnedes imidlertid væsentligt af, at hans unge landsmand og holdkammerat Elia Viviani susede først i mål for anden dag i træk og sjette gang i alt i denne sæson. Laurens Ten Dam, der blev slemt medtaget ved et styrt i årets Tour de France, var den af de fire, der mest højtlydt gav udtryk for sin utilfredshed. Hollændere udstedte et vredesbrøl, da han krydsede stregen, og både han og Ivan Basso opsøgte kort efter Andy Schleck for at få en snak om, hvad der gik galt. Schleck angreb på lille stigning Andy Schleck angreb på den sidste lille stigning med 16 km tilbage, men forspringet blev aldrig på mere end 15 sekunder, og da han blev hentet, var det slut med det ellers perfekte samarbejde i udbruddet. »Andy sagde, at han ikke længere ville tage føringer, og så begyndte vi i stedet at stikke på skift. På den måde endte det med, at ingen af os fik noget ud af anstrengelserne, og det er bittert efter at have slidt i front i 150 km«, siger Laurens Ten Dam til velonews.com. Taktisk spil kostede dyrt Andy Schleck lægger ikke skjul på, at han udelukkende kørte for sejren. »For mig var det alt eller intet. Jeg kunne ikke bruge en anden- eller tredjeplads til noget, og jeg vidste, at jeg næppe ville have chancen for at vinde en spurt i det selskab«, konstaterer Andy Schleck. Endnu to kilometer fra mål havde kvartetten et forspring på 40 sekunder, og under normale omstændigheder skulle det være rigeligt til at holde hjem. Det taktiske spil banede imidlertid vejen for forfølgerne, og med 500 meter tilbage drønede feltet forbi.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø