52-årig legende risikerer dopingkarantæne

FÆNOMEN. Jeannie Longo har været med i cykelsportens absolutte top i mere end 30 år.
FÆNOMEN. Jeannie Longo har været med i cykelsportens absolutte top i mere end 30 år.
Lyt til artiklen

Truende karantæneskyer trækker sammen over hovedet på den legendariske franske cykelrytter Jeannie Longo, efter at det franske antidopingagentur, AFLD, har indberettet hende til det franske cykelforbund for at have forset sig mod antidopinglovgivningen. Det 52-årige fænomen, som i sin storslåede, mere end 30 år lange karriere blandt andet har hjemført 13 VM-titler, fordelt med ni på landevej og fire på bane, en OL-guldmedalje i 1996 og 59 nationale mesterskaber, har ifølge AFLD modtaget skriftlige advarsler for at have overtrådt reglerne om korrekte informationer om sine opholdssteder. En forseelse i stil med Michael Rasmussens Det var et tilsvarende hændelsesforløb, der kostede den danske Tour de France-stjerne Michael Rasmussen to års udelukkelse i kølvandet på Tour de France 2007, og det franske forbund skal nu tage stilling til, om Longo ligeledes skal straffes. Jeannie Longo erobrede i juni sit 59. franske mesterskab, da hun sejrede på enkeltstarten, og hun er længst udtaget til at deltage både i tempodisciplinen og i linjeløbet ved VM i København om en halv snes dage.

52-årig superkvinde tryner endnu en gang alt og alle Strafferammen for forseelsen går fra tre måneder til to år, og selv om det franske cykelforbund endnu ikke har behandlet sagen, forekommer det oplagt, at Jeannie Longo må opgive sin VM-deltagelse i Danmark. Overtrådte reglerne tre gange på halvandet år Det er det franske dagblad L’Equipe, der bringer historien om, at Jeannie Longo tre gange inden for halvandet år, har forsyndet sig mod reglerne. I de to første tilfælde indgav hun oplysningerne om sine opholdssteder for sent, og i det sidste, 20. juni, befandt hun sig ikke på den adresse, hun havde meddelt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her