Efter fredagens triumf i Quebec var sæsonens ubetinget mest fremtrædende profil på den internationale cykelscene, belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), storfavorit til at stryge til tops også i det andet canadiske WorldTour løb Grand Prix Montreal, men for en gangs skyld satte den fænomenale afslutter sin finaleoffensiv for sent ind. Det betød, at den 29-årige belgier måtte nøjes med tredjepladsen to sekunder efter den portugisiske vinder Rui Costa (Movistar), der i duellen om sejren afviste sin sidste ledsager i det afgørende udbrud, franskmanden Pierrick Fedrigo (FDJ).
LÆS OGSÅ Gilbert til VM i Danmark som verdens nr. 1
De to stak sammen med østrigeren Stefan Denifl (Leopard Trek) fra en gruppe på godt en halv snes ryttere, da der manglede seks kilometer.
Anders Lund bedste dansker
Gilbert jagtede trioen sammen med landsmanden og holdkammeraten Jurgen Roelandts, de fangede Denifl, der blev nr. 5 i løbet, mens Rui Costa og Fedrigo, som først nu er tilbage efter at have været slået ud af sygdom det meste af sæsonen, lige netop holdt hjem.
Bedste dansker i løbet blev Anders Lund (Leopard Trek) som nr. 21. Han var med i den gruppe på 22 ryttere, der fra sjettepladsen og nedefter noteredes for et minus på fire sekunder. Umiddelbart efter fulgte Saxo Bank-SunGards André Steensen og Brian Vandborg.
Anden sejr efter dopingmareridt
For den 24-årige Rui Costa var det sæsonens anden sejr, efter at han også slog til på Tour de France-etapen til Super Besse for to måneder siden.
Rui Costa vendte tilbage til det spanske Movistar mandskab i april, efter at være sluppet med skrækken i en dopingsag, der truede hans karriere i ganske alvorlig grad.
FAKTAHer er VM-favoritterne Han blev sammen med sin bror testet positiv ved de portugisiske mesterskaber sidste år og indstillede aktiviteterne efter at have gennemført Tour de France. Det lykkedes ham imidlertid at føre bevis for, at han uforskyldt havde indtaget et forbudt medikament, og kort ind i 2011 fik han tilladelse til at køre igen af det portugisiske cykelforbund, uden at den internationale cykelunion, UCI, havde noget at indvende. Udenfor konkurrenternes rækkevidde Grand Prix Montreal var det 25. af de 27 WorldTour løb, som tæller med til verdensranglisten. Tilbage er kun Tour of Beijing i begyndelsen af oktober og Giro di Lombardia 15. oktober. Med tredjepladsen øgede Philippe Gilbert sin føring, og han er med 698 point fuldstændig udenfor konkurrenternes rækkevidde. Den australske Tour de France-vinder Cadel Evans (BMC) og den spanske Giro d’Italia triumfator Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard), der begge har sagt stop for i år, følger med 574 og 471 point, mens sidste sæsons nr. 1 spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha) trods et skuffende Vuelta a Espana rykkede op på fjerdepladsen, men kun med 366 point. Leopard trek måtte afgive føringen Omega Pharma-Lotto overtog med 1.079 point føringen på holdenes verdensrangliste fra Leopard Trek, der har 1.018. Saxo Bank-SunGard beholder sin ottendeplads blandt de 18 mandskaber i det finaeste selskab med 689 point og har foruden de to nævnte Sky, BMC, HTC-Highroad, Lampre og Liquigas foran sig. Danmark står til ekstra startplads ved OL



























