Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Verdensmester på medicin skaber nyt håb

REGNBUESTRIBET. Thor Hushovd har vist sin verdensmestertrøje flot frem i år.
REGNBUESTRIBET. Thor Hushovd har vist sin verdensmestertrøje flot frem i år.

I norsk cykelsport har der i den seneste tid hersket bekymring omkring verdensmesteren Thor Hushovds (Garmin-Cervélo) helbredstilstand. Med to uger til titelforsvaret på de danske landeveje tog han i søndags fat på Tour of Britain som den sidste forberedelse op til VM, men han nedtonede samtidig forventninger. »Jeg har haft ondt i halsen og næsen løber hele tiden. Nu skal jeg gennem en kur med antibiotika, og så håber jeg, situationen bedrer sig«, sagde den 33-årige nordmand til hjemlandets medier inden afrejsen til Storbritannien. Slog Lars Boom i spurten Og medicinen har åbenbart hjulpet, for i dag sørgede den seje Hushovd for en helt anderledes opmuntrende melding, da han susede over stregen som vinder af den 182 km lange 4. etape fra Welshpool til Caerphilly med indehaveren af løbets førertrøje og gårsdagens sejrherre, hollænderen Lars Boom (Rabobank), lige efter sig.

LÆS OGSÅ Horder af cykelgale nordmænd på vej til DK

Dermed understregede den ene af Norges to Tour de France-helte, at han er på ret kurs mod den store opgave i Danmark.

Hushovd får ved VM selskab af den anden norske hovedperson i verdens skrappeste etapeløb, Edvald Boasson Hagen (Sky), samt dennes holdkammerat Kurt Asle Arvesen og Gabriel Rasch (Garmin-Cervélo). Fjerde sejr i denne sæson Det var Hushovds fjerde sejr i denne sæson, efter at han fik spoleret en stor del af foråret på grund af et brækket kraveben.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her