For to år siden skrev Linda Villumsen cykelhistorie, da hun i Mendrisio som den første dansker nogen sinde erobrede en VM-medalje i enkeltstart. Bronze blev det på de schweiziske landeveje efter amerikaneren Kristin Armstrong, der året inden var blevet hyldet som olympisk guldvinder i Beijing, og italieneren Noemi Cantele, og det tegnede pludselig særdeles spændende perspektiver ikke mindst med henblik på OL i London.
LÆS ARTIKEL Historisk VM-medalje til dansk kvinde
Nåede seks danske mesterskaber
De fortonede sig dog i det fjerne få måneder senere, da Linda Villumsen meddelte, at hun agtede at skifte sit danske statsborgerskab ud med et newzealandsk, så derfor var det ikke Dannebrog, der vajede på bronzemasten, da hun sidste år i Australien gentog VM-bedriften.
LÆS ARTIKELEksdansker leverer ny flot VM-bedrift Og sådan vil det også være i dag, hvis det skulle lykkes den 26-årige Linda Villumsen, der nåede at blive dansk mester på både enkeltstarten og i linjeløbet i 2006, 2008 og 2009, at kæmpe sig op på medaljeskamlen i eftermiddag. Tysker med flotte resultater Umiddelbart kan det blive svært, for konkurrencen er uhyre skrap, og specielt har sidste års sølvvinder, tyskeren Judith Arndt, vist imponerende styrke på enkeltstarterne i denne sæson. Også den forsvarende mester, briten Emma Pooley stiller op, og det samme er tilfældet med amerikaneren Amber Neben, som stod øverst på sejrsskamlen i 2008. Ligeså ambitiøs som kæresten




























