Knap to uger efter sølvsuccesen ved europamesterskaberne i den hollandske by Apeldoorn leverede det danske 4 km forfølgelseshold i dag en ny fremragende præstation på højeste internationale niveau. Ved den første af sæsonens fire World Cup afdelinger på den splinternye velodrom i den kasakhiske hovedstad Astana blev Rasmus Quaade, Lasse Norman Hansen, Casper Folsach og Christian Ranneries nemlig nr. 3 i den indledende tidkørsel. Det betyder, at den rød-hvide kvartet, som noteredes for 4.05.898 minutter i morgen i kampen om bronze møder Holland, der kørte på 4.05.978. Klar afstand til olympiske rivaler Ydermere indebærer bedriften, at Danmark fortsætter den støtte kurs mod deltagelse ved næste års OL i London. Kun seks europæiske nationer får adgang til dysten om de olympiske medaljer i den kollektive tempodisciplin, og Danmark lå inden dagens kappestrid som nr. 5 af Europas repræsentanter i kvalifikationsregnskabet med 1460 point. Den forestående optræden i bronzefinalen indbringer enten 440 eller 360 point.
Læs også Skuffende VM-indsats af danske OL-håb
Belgien, som følger umiddelbart efter Danmark, placerer sig på femtepladsen i Astana og når op på i alt 1636 point, men endnu vigtigere er det, afstanden til de lande, som i øjeblikket befinder sig udenfor den europæiske top 6 – Frankrig, Tyskland og Schweiz – er øget så markant, at den resterende del af sæsonen skal gå fuldstændig skævt, hvis de olympiske billetter skal fortone sig i det fjerne.
Storbritannien ikke til start
Bedste i dagens tidskørsel var det russiske firmahold, Rusvelo, hvis besætning er identisk med det russiske landshold. Kvartetten, som styres af den tidligere danske landstræner Heiko Salzwedel, var i særklasse med 4.00.601 minutter og møder i dysten om guld Australien, der benyttede 4.04.279.
Læs ogsåFjerdeplads ved World Cup skaber olympisk håb De britiske OL-favoritter, der besejrede Danmark i EM-finalen for nylig, er ikke med i Astana. Mørkøv først med igen til OL




























