Med en overbevisende styrkedemonstration sikrede belgieren Niels Albert sig i dag for anden gang i karrieren verdensmesterskabet i cykelcross, da han på hjemmebane i Koksijde ikke levende rivalerne den mindst chance. Straks fra start angreb Albert, der på søndag fylder 26, og kun den forsvarende mester tjekken Zdenek Stybar var ganske kortvarigt i stand til at følge ham. Det varede dog ikke længe, før også Stybar måtte slippe belgierens hjul. Niels Albert kørte derefter resten af løbet alene i front, og i front var han 22 sekunder foran sin nærmeste rival landsmanden Rob Peeters. Brækkede håndleddet under træning Belgien var i det hele taget toalt dominerende, idet værtsnationen besatte de syv første pladser, og bronzen gik til sæsonens samlede World Cup-sejrherre Kevin Pauwels. For Niels Albert var det kulminationen på en sæson, der har formet sig særdeles turbulent. Efter at have indledt med brask og bram og vundet fire løb, var belgieren uheldig under en træningstur i Spanien. Albert kørte ind i sidespejlet på en bil og brækkede håndleddet, og han var først klar igen godt en måned senere. Efter sin comeback hjemførte han yderligere to gevinster, men præstationerne lige op til VM gjorde ham ikke til entydig favorit. Også verdensmester som junior og U23 rytter »Jeg spillede højt spil i VM-løbet. det var simpelthen alt eller intet, og heldigvis blev det alt«, fortæller Niels Albert. »Jeg angreb med det samme og fornemmede hurtigt, at jeg havde en god dag. Lige i starten så jeg, at Stybar kunne følge med, men det varede ikke ret længe, og så var det ellers bare mig alene foran resten af vejen«. Niels Albert viste allerede som junior exceptionelle evner for crosssporten, der er uhyre populær i Belgien. Han blev juniorverdensmester i 2004, snuppede guldet i U23-kategorien 2008, og året efter stod han for første gang øverst på sejrsskamlen som eliterytter. Tre titler til Holland Inden den overvældende belgiske dominans i dagens styrkeprøve havde nabonationen Holland taget for sig af guldmedaljerne. Den alsidige Marianne Vos, der også har været verdensmester på både bane og landevej hyldedes for sin femte VM-titel, Lars van der Haar genvandt U23 mesterskabet, og den 17-årige Mathieu van der Poel, søn af den tidligere storrytter Adri van der Poel, strøg til tops hos juniorerne. Danmark var ikke repræsenteret i elitens kappestrid. Hos kvinderne blev Nikoline Hansen nr. 29, mens U23 rytterne Kenneth Hansen og Emil Arvid Olsen noteredes som henholdsvis nr. 25 og 35.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det er helt vanvittigt«: Forskerne håbede på én ren jordprøve. De fandt ingen
-
Politikens store rejsejournalist er død
-
En fremmed art har indtaget universitetet
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
»Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























