Bortset fra 2007 har den skrappe franske afslutter Samuel Dumoulin (Cofidis) formået at vinde mindst ét løb hver sæson, siden han debuterede som professionel i 2002, og i dag tog han afsæt til at markere sig ligeså stærkt som sidste år, da det blev til i alt seks sejre. Den 31-årige franskmand var nemlig hurtigst, da en gruppe på 15 ryttere nåede samlet til mål i den traditionelle europæiske sæsonpremiere i det 148 km lange Grand Prix la Marseillaise med start og opløb i Marseille. Ambitioner om ProTeam status Dumoulin henviste italieneren Marco Marcato (Vacansoleil) og landsmanden Arthur Vichot til de to andre podiepladser. For Marcatos vedkommende er der tale om en fortsættelse af sidste års præstationer, da han brillerede med ikke færre end 29 top 10 placeringer, mens det kun blev til en enkelt sejr i Tour du Vendée. Dumoulins Cofidis mandskab har ambitioner om til næste sæson at opnå status som ProTeam, eventuel gennem fusion med et andet hold, og derfor er det væsentligt hurtigt at finde ind på succeskursen. Satser på mere succes i etapeløb Det sørgede Dumoulin for, og sejrherren håber på, at videreføre de gode takter, når strabadserne på de sydfranske landeveje onsdag fortsætter med det fem dage lange etapeløb Etoile de Bessèges. »Jeg vandt løbet sammenlagt for to år siden, og der skulle være gode muligheder for en sprinter som mig«, siger Dumoulin, der ikke lægger skjul på, at han drømmer om OL-deltagelse. »Der bliver hård kamp om pladserne, eftersom Frankrig kun kan stille med fire deltagere. Men hvis jeg får en god sæson, kan det forhåbentlig tælle til min fordel, at jeg sidste år blev nr. 3 i den olympiske generalprøve efter briten Mark Cavendish og italieneren Sacha Modolo«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce