Brian Holms debutant slår alle stjernerne

DEBUTANT. I september blev Andrew Fenn (th.) bronzevinder i U23-rytternes VM i Danmark, da Arnaud Demare blev verdensmester, men englænderen er kommet stærkt fra start som profesionel.
DEBUTANT. I september blev Andrew Fenn (th.) bronzevinder i U23-rytternes VM i Danmark, da Arnaud Demare blev verdensmester, men englænderen er kommet stærkt fra start som profesionel.
Lyt til artiklen

I et stjernespækket felt med en stribe af verdens mest succesrige cykelryttere spurtede den 21-årige britiske debutant Andrew Fenn sig til en overbevisende sejr, da det første af fire endagsløb på Mallorca, Trofeo Palma, sluttede i den ventede massespurt. Og det vakte naturligt nok begejstring hos Fenns danske sportsdirektør på Omega Pharma-Quick Step, Brian Holm – ikke mindst fordi triumfen var resultatet af en nøje tilrettelagt taktik. Taktikken blev fulgt perfekt »Holdet havde på forhånd fået til opgave at køre for Fenn, og selv om det kan være et voldsomt pres at lægge på så ung en rytters skuldre, skulle det vise sig, at han klarede det perfekt«, fortæller Brian Holm fra Mallorca. »Med halvanden kilometer tilbage tog vores folk kontrol over løbet, og selv om Fenn trådte anså langt ude som 280 m fra stregen, lykkedes det ham at holde hjem med en længdes forspring«. »Nu skal vi forsøge, om vi kan lave det samme nummer igen i morgen, hvor det atter er et løb for sprinterne, mens de to sidste her på Mallorca byder på mere kuperet terræn«. »Under alle omstændigheder er det fantastisk, at holdet allerede er oppe på syv sejre, samt at det er fire forskellige ryttere, der har erobret dem. Det lover godt for den resterende del af sæsonen«, fastslår Brian Holm. Bronzevinder ved U23-VM Andrew Fenn, der er født i England, men repræsenterede Skotland ved Commonwealth Games i 2010, er et produkt af britisk cykelsports eminente talentudviklingsprojekt, og han har blandt andet været junioreuropamester på bane i både individuelt og holdforfølgelsesløb. Sidste år kørte han for det belgiske Continental Team An Post-Sean Kelly og sejrede i Memorial Philippe van Coningsloo og på en etape i Tour de Bretagne. Størst opmærksomhed på den internationale scene vakte han dog, da han ved U23-VM i Rudersdal erobrede bronze efter den franske duo Arnaud Démare og Adrian Petit.

LÆS ARTIKEL Frankrig vandt en dobbelt på Geels Bakke

Matti Breschel viste gode takter
I dagens massespurt fulgte tyskeren André Schulze (Team NetApp), russeren Aleksander Porsev (Katusha), portugiseren Manuel Cardoso (Caja Rural) og italieneren Daniele Bennati (RadioShack-Nissan) på pladserne efter Fenn.

Stærkt fremme i finalen var også den danske sølv- og bronzevinder fra VM Matti Breschel (Rabobank), der blev nr. 7 og med denne satsning dokumenterede, at han er fuldstændig klar igen ovenpå det skadeplagede 2011.

Jonas Aaen blev Team Saxo Banks bedste som nr. 19 i den gruppe på 56 ryttere, der kom samlet til mål.

Berømthederne sluttede agterude

Eftersom der ikke opereres med et samlet resultat på tid for de ferie starter på ferieøen, som i parentes bemærket også var plaget af snevejr op til dagens arrangement, kæmpede langt fra alle lige indædt for ikke at sætte sekunder og minutter til.

Det gjald således for hovedparten af feltets berømtheder. Alejandro Valverde (Movistar) satte således otte sekunder til, Alberto Contador (Saxo Bank) og Andy Schleck (RadioShack-Nissan) 15, hvilket også gjaldt for danskerne Jakob Fuglsang (RadioShack-Nissan) og Kasper Klostergaard (Saxo Bank), mens den australske Tour de France-vinder Cadel Evans (BMC) var 1.43 minut bagud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her