Når løbsserien på Mallorca i morgen fortsætter med Trofeo DeiÀ, kan den 21-årige brite Andre Fenn slappe af med særdeles god samvittighed. For i dagens Trofeo Migjorn fortsatte den professionelle debutant på det belgiske Omega Pharma-Quick Step-mandskab, hvor han slap døgnet inden, da han havde sat samtlige konkurrenter til vægs i massespurten på havnepromenaden i feriøens hovedby Palma. Nu skal succesdebutanten sidde over »Vi følger den samme taktik i morgen, men derefter skal Andrew også stå over, for de to sidste løb på Mallorca ligger bedre til en anden af vores hurtige afsluttere, tyskeren Gerald Ciolek«, konstaterede britens danske sportsdirektør Brian Holm efter søndagens triumf. Og de planer, som Holm og Co. havde udtænkt for at skabe optimale betingelser for Fenn, fungerede altså perfekt for anden dag i træk, selv den unge brite kom i vanskeligheder undervejs. »På et tidspunkt blev feltet splittet, og jeg kom til at sidde i anden gruppe. Men heldigvis fik jeg fantastisk hjælp af Kevin De Weert, der sørgede for, at jeg kom op til de forreste igen«, fortæller Andrew Fenn. Danskerne med hjem i hovedfeltet 122 af de 181 fuldførende kom samlet til mål, og de nærmeste til at true briten var denne gang russeren Aleksander Porsev (Katusha) og italieneren Matteo Pelucchi (Europcar). Australieren Jonathan Cantwell blev Team Saxo Banks bedste som nr. 7, mens Jonas Aaen kom ind som nr. 14. De øvrige danske deltagere, Saxo Banks Kasper Klostergaard og Anders Lund, samt RadioShack-Nissans Jakob Fuglsang var også alle med i det store hovedfelt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny irriterende tendens spreder sig blandt ældre
-
Derfor er tre overlæger på Rigshospitalet nu fyret
-
For fanden, jeg har jo intet at miste, tænkte jeg og droppede badedragten
-
Det er ikke hver dag, man ser en dansk dokumentar få 2,9 millioner visninger på YouTube
-
Hvad fa... tror du egentlig, vi laver, når vi har fri, Hummelgaard?
-
Noget har ændret sig hos vores nordiske naboer, siger minister. Vi kan nu tale om emner, der før var tabu
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Maria Ørskov Akselvoll
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Victor Irming og Rune Boelsmand Bak