Samtidig med, at holdet er repræsenteret i de to store europæiske WorldTour arrangementer Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, har Team Saxo Bank i dag sendt ryttere i aktion på en tredje front. Bjarne Riis’ mandskab er nemlig til start i det syv dage lange Tour de Taiwan, som indledtes med et gadeløb på en 10,4 km lang rundstrækning, der skulle gennemkøres fem gange. Cirka halvvejs etableredes et syvmands udbrud, hvor Saxo Bank havde japaneren Takashi Miyazawa med, og efter at en enkelt af lykkeridderne var faldet fra, holdt offensiven forfølgerne på afstand med den 25-årige australier Anthony Giacoppo (Genesys) først over stregen. Overrumplede sine ledsagere Giacoppo overrumplede sine ledsagere med et angreb i finalen, hvilket bragte ham i mål to sekunder foran de øvrige, hvor Miyazawa besatte sjettepladsen, mens Saxo Banks argentiner Lucas Sebastian Haedo 13 sekunder senere vandt hovedfeltets spurt og dermed blev nr. 7 på etapen.
Læs også Riis: Det er ikke så ligetil med nye indkøb
Også det danske holds tre andre deltagere australieren Jonathan Cantwell, Christopher Juul-Jensen og ukraineren Volodomyr Gustov var som henholdsvis nr. 14, 25 og 47 at finde i den gruppe på 80 mand, der fulgte umiddelbart efter udbryderne.
Blev lukket inde i spurten
»Takashis opgave var at dække alle udbrud, så han løste sit job perfekt ved at komme med i det afgørende«, fastslår Team saxo Banks australske sportsdirektør Bradley McGee.
»I den sidste kurve inden spurten blev han lukket inde, men han sikrede sig nogle bonussekunder undervejs, så han ligger nr. 4 i klassementet«.
Læs ogsåRiis sender to danskere til første store opgave For Anthony Giacoppo, der kører for hjemlandets Genesys mandskab, som hører hjemme i den internationale 3. division, er der tale om karrierens fornemste gevinst, men den kan vise sig at blive starten på et større eventyr. Håber på professionel karriere Om nogle måneder kaster australieren sig nemlig over cykelsporten på fuld tid, og hans nuværende sportsdirektør Andrew Christie-Jones satser på, at Giacoppo bliver den fjerde af hans ryttere, som indenfor de seneste år er blevet professionel på højeste niveau.




























