Med den tidligere tyske verdensstjerne Erik Zabel som en af de første gratulanter fik den 24-årige nordmand Alexander Kristoff (Katusha) i dag sit gennembrud på den internationale cykelscene, da han susede over målstregen som vinder af den 112 km lange 3. etape i Driedaagse De Panne. Zabel er i denne sæson tilknyttet det russiske Katusha mandskab som specialtræner for truppens sprintere, og der er næppe tvivl om, at den nu 41-årige tysker, der blandt meget andet vandt pointkonkurrencen i Tour de France seks år i træk, har kunnet give den unge nordmand adskillige værdifulde råd. Regerende norsk mester Under alle omstændigheder var det Katusha, der havde kommandoen i finalen, og Alexander Kristoff sagde tak for holdkammeraternes tillid ved at afvise tyskeren André Schulze (Team NetApp) og hollænderen Kenny Van Hummel som de nærmeste konkurrenter. Kristoff er regerende norsk mester og vakte for første gang opsigt i hjemlandet, da han i 2007 ligeledes sikrede sig den nationale titel foran det etablerede topnavn Thor Hushovd. Internationalt er det blevet til en hel del pæne placeringer, men dagens sejr var den første på højt niveau. Var tæt på allerede i går Kristoff var tæt på allerede i går, da han kun blev slået af tyskeren Marcel Kittel (Project1t4i). Det var en ringe trøst for nordmanden, at han overtog løbets førertrøje - han ville langt heller have haft etapegevinsten. Nu lykkedes det ham så at sikre sig begge dele, men han er dog næppe i stand til at bevare den samlede førsteplads, når Driedaags De Panne i eftermiddag slutter med en 14,7 km enkeltstart. Hollænder favorit til samlet sejr Kristoff har i klassementer seks sekunders forspring til italieneren Jacopo Guarnieri (Astana) og syv til polakken Maciej Bodnaj (Liquigas). Sidstnævnte synes at have gode chancer for at hævde sig i temporidtet, men favorit til den samlede sejr forekommer hollænderen Lieuwe Westra (Vacansoleil) at være. Westra, der imponerede i Paris-Nice med både etapesejr og samlet andenplads efter englænderen Bradley Wiggins (Sky), befinder sig i den gruppe på knap 40 ryttere, der fra sjettepladsen og nedefter har et minus på blot seks sekunder. Fem ryttere prøvede at overrumple sprinterne Fem udbrydere prøvede at komme den massespurt i forkøbet, som denne korte udfordring næsten var dømt til at munde ud i. Tre belgiere Rob Goris (Accent Jobs), Preben Van Hecke (Topsport Vlaanderen) og Jonathan Breyne (Landbouwkrediet) slap fri sammen med newzealænderen Clinton Avery (Champion System) og Andre Di Corrado (Colnago-CSF), og de fandt ind i en effektiv rytme. Ingen i kvintetten var i nærheden af topplaceringerne sammenlagt, men forspringet nåede dog aldrig op på mere end i underkanten af tre minutter, og det stod klart, at sprinterholdene ikke ville lade denne oplagte chance glide sig af hænde. Da rytterne passerede målstregen første gang og gav sig i kast med de afsluttende godt otte km, var feltet da også samlet. Peter Sagan sagde farvel inden starten Ganske som det kunne forventes, registreredes et markant mandefald inden starten på etapen. Flere af de deltagende ryttere har allerede tankerne rettet mod Ronde van Vlaanderen, og blandt dem, der prioriterer forberedelserne til søndagens klassiker højere end at fuldføre Driedaagse De Panne, var vinderen af 1. etape, slovakken Peter Sagan, og dennes italienske Liquigas holdkammerat Daniel Oss samt hollænderen Peter Langeveld (GreenEDGE).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
»Femtekolonnevirksomhed«: Partileder kritiseres for tæt kontakt med kontroversiel Trump-støtte
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«: Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Filmstjerner indgår forlig efter anklager om seksuel chikane
-
Da hun flyttede til Danmark, fik hun et skub. Nu er hun verdenskendt kunstner
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























