Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Dansker fejrer fødselsdag som bjergkonge

Lyt til artiklen

Endnu en hyldest på podiet i Baskerlandet Rundt som indehaver af WorldTour løbets bjergtrøje var en af de fødselsdagsgaver, Team Saxo Banks Mads Christensen kunne glæde sig over, da han i dag fyldte 28. Og der var den ekstra krølle på hyldestseancen, at den tidligere bronzevinder fra U23 VM er sikker på yderligere en af slagsen, når det krævende arrangement slutter i morgen. Forhåbning om god indsats på enkeltstarten Sidste etapes 18,9 km lange enkeltstart rummer nemlig ingen spurter i klatrekappestriden, og derfor skriver Mads Christensen sig ind i annalerne som løbets bjergkonge med 35 point mod 30 til den nærmeste rival, spanieren David De la Fuente (Caja Rural), takket være sin offensive kørsel tidligere på ugen. I det overordnede klassement har danskeren imidlertid intet at skulle have sagt, men hans hidtidige indsats både i den aktuelle styrkeprøve og i sæsonen i øvrigt skaber visse forhåbninger om, at han kan hente en pæn placering i temporidtet. Tempostærke rivaler satte tid til På dagens etape var det endnu engang den eksplosive spanske afslutter Joaquim Rodriguez (Katusha), der slog til foran landsmanden, den olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel). De to kom til mål i samme tid to sekunder foran kroaten Robert Kiserlovski (Liquigas), der havde været særdeles aktiv i den afsluttende fase. Væsentligt for Rodriguez’ forhåbninger om at få en flot samlet placering ud af anstrengelserne var, at tempostærke konkurrenter som den amerikanske veteran Chris Horner (RadioShack-Nissan) og tyskeren Tony Martin (Omega Pharma-Lotto) endnu engang satte tid til. Tror på Sanchez som samlet vinder Det betyder, at Horner nu er 44 sekunder efter Joaquim Rodriguez, mens Martin, der vandt enkeltstarten sidste år, har et minus på 56 sekunder. »Det var vigtigt for mig at lægge yderligere afstand til både Horner og Martin, men jeg føler mig langt fra sikker på, at jeg slutter øverst på podiet«, konstaterer Joaquim Rodriguez. »Tværtimod tror jeg, at Samuel Sanchez har alle muligheder for at sikre sig triumfen her på hjemmebanen i Baskerlandet«. Ni sekunder skiller de to landsmænd i Rodriguez’ favør, mens Kiserlovski på tredjepladsen er 26 sekunder efter og den overraskende stærke nordmand Lars Petter Nordhaug (Sky) yderligere syv. Nicki Sørensen forsøgte sig igen Team Saxo Banks danske mester Nicki Sørensen prøvede atter i dag at skabe ravage i finalen, uden at det dog lykkedes ham at overrumple de bedst placerede sammenlagt. Den danske veteran fuldførte i en gruppe på 10 ryttere, der placerede sig fra nr. 17 og nedefter med et minus på 23 sekunder, og her befandt sig også blandt andre holdkammeraten Daniel Navarro samt Chris Horner og Tony Martin. Navarro er det danske mandskabs bedste i klassementet som nr. 20 med 1.29 minut op til Rodriguez, mens Nicki Sørensen på 30. pladsen er 6.24 minutter efter. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her