Da den 40-årige franskmand Fréderic Guesdon (FDJ-BigMat) 17. januar styrtede i Tour Down Under og pådrog sig brud på hoften, troede de fleste, at det var slut på karrieren. Men veteranen ville det anderledes. Han havde planlagt, at indstille aktiviteterne efter Paris-Roubaix – klassikeren, der sikrede ham evig berømmelse, da han overraskende vandt den i 1997 – og det mål arbejdede han ufortrødent frem mod trods det alvorlige uheld. I dag er Guesdon, der sidste år på 11. pladsen udmærkede sig som bedste franskmand, så at finde i feltet for 17. gang. Faktisk gjorde han comeback allerede 14. marts i Nokere-Koerse, og langsomt har han genopbygget formen frem mod sin absolut sidste deltagelse i Paris-Roubaix. Start fra Compiègne siden 1977 Tilnavnene til Paris-Roubaix, det tiende af de 29 arrangementer i den internationale cykelunions WorldTour, som danner baggrund for etableringen af verdensranglisten, svinger lige fra "Klassikernes dronning" til "Helvedet i Nord". Den aktuelle styrkeprøve strækker sig over 257,5 km med udgangspunkt fra Compiègne cirka 80 km nord for Paris, der siden 1977 har været startby, og finale på velodromen i Roubaix. Her ankom rytterne første gang i 1943 og har gjort det lige siden bortset fra 1986, 1987 og 1988, da målet lå på Avenue des Nations-Unies ud for den daværende sponsor La Redoutes hovedsæde. De første brosten efter 98 km I den forestående, 110. udgave afvikles 51,5 km på brosten fordelt på 27 strækninger med den første helt traditionelt i Troisville efter 97,5 km og den sidste og ret overkommelige umiddelbart inden entreen på cykelbanen. Arrangørerne vurderer de sværeste til at være Aulnoy-lez-Valenciennes efter 142,5 km, skoven i Arenberg efter 172, Mons-en-Pévèle efter 208,5 og Le Carrefour de l’Arbre efter 240,5 km. 25 firmahold til start 25 firmahold med hver otte mand er inviteret. Foruden de 18 ProTeam deltagere de fire franske Pro Continental Team, Cofidis, Team Europcar, Saur-Sojasun og Bretagne-Schuller, tyske Team NetApp, hollandske Argos-Shimano og italienske Farnese Vini. 195 ryttere er til start, idet Euskaltel, Movistar og Liquigas kun stiller med syv, Astana med seks. De seneste 10 års vindere De seneste 10 års vindere: 2002: Johan Museeuw, Belgien. 2003: Peter Van Petegem, Belgien. 2004: Magnus Bäckstedt, Sverige. 2005: Tom Boonen, Belgien. 2006: Fabian Cancellara, Schweiz. 2007: Stuart O’Grady, Australien. 2008 og 2009: Boonen. 2010: Cancellara. 2011: Johan Vansummeren, Belgien. Første vinder var tyskeren Josef Fischer i 1896. Løbet kørtes på grund af verdenskrigene ikke i 1915, 1916, 1917, 1918, 1940, 1941 og 1942. Sidste års resultat: 1. Johan Vansummeren, 2. Fabian Cancellara 19 sekunder, 3. Maarten Tjallingii, 4. Grégory Rast, 5. Lars Bak 21, 6. Alessandro Ballan 36, 7. Bernhard Eisel 47, 8. Thor Hushovd, 9. Juan Antonio Flecha, 10. Matthew Hayman. 50. Alex Rasmussen 10.06 minutter, 58 Kasper Klostergaard 10.10, 63. Jonas Aaen 10.14, 94. Martin Mortensen 13.53. De Vlaeminck den suveræne specialist Belgieren Roger de Vlaeminck topper med sine fire førstepladser – 1972, 1974, 1975, 1977 – sejrslisten, og hans helt ekstreme ekspertise i dette løb understreges af, at han i 13 af sine 14 starter aldrig var dårligere end nr. 7. I den 14. udgik han på grund af styrt Syv ryttere – Octave Lapize, Frankrig (1909, 1910, 1911), Gaston Rebry, Belgien (1931, 1934, 1935), Rik van Looy, Belgien (1961, 1962, 1965), Eddy Merckx, Belgien (1968, 1970, 1973), Francesco Moser, Italien (1978, 1979, 1980), Johan Museeuw, Belgien (1996, 2000, 2002) og Tom Boonen, Belgien (2005, 2008, 2009) – er noteret for hver tre førstepladser. Sejrrigt udbrud på 222 km Det længste, sejrrige udbrud i løbets historie er belgieren Dirk Demol noteret for. Han var i 1988 i front i 222 af de 266 km, inden han sejrede foran schweizeren Thomas Wegmüller og den franske stjerne Laurent Fignon. Dog var der ikke tale om en solooffensiv. Her er det moldoveren Andrej Tchmil, der har rekorden med 62 km i 1994. I 2010 kørte Fabian Cancellara 50 km alene. Målfoto i brug to gange To gange har det været nødvendigt at studere målfotoet, før vinderen kunne kåres. Den tætteste afgørelse registreredes i 1990, da belgieren Eddy Planckaert slog canadieren Steve Bauer med mindre end en tusindedel af et sekund i tid og maksimalt 15 millimeter i længde – otte tales der sædvanligvis om, uden at det kan fastslås helt konkret. Også i 1993 måtte teknikken tages i brug, før det kunne konstateres, at Gilbert Duclos-Lassalle havde vundet for andet år i træk, mens Franco Ballerini måtte tage til takke med andenpladsen. Hastighedsrekorden er 37 år gammel Hollænderen Peter Post, der ikke mindst slog sit navn fast på vinterbanerne og siden som legendarisk sportsdirektør, er stadig indehaver af hastighedsrekorden. Den satte han i 1964, da han tilbagelagde de 265 km med 45,129 km/t. Også registreringen af de næsthurtigste tider er af gammel dato. 1948: Rik van Steenbergen 43,612 km/t.,1960: Pino Cerami 43,538 km/t. Hurtigst i nyere tid var Tom Boonen i 2008 med 43,406 km/t.