Ombejlet talent cykler videre hjemme i Danmark

tålmodig. Det kommende halvandet år skal Mads Würtz Schmidt gøre sin skole færdig, inden han skal videre i sin cykelkarriere.
tålmodig. Det kommende halvandet år skal Mads Würtz Schmidt gøre sin skole færdig, inden han skal videre i sin cykelkarriere.
Lyt til artiklen

Sejren i juniorernes Paris-Roubaix har helt naturligt bidraget til, at 18-årige Mads Würtz Schmidt har styrket sine muligheder for at få drømmen om en professionel kontrakt opfyldt.

LÆS ARTIKEL Dansk verdensmester triumferer i Roubaix

Næppe nogen sportsdirektør vil påstå, at den unge dansker ikke er et interessant emne, men almindelig sund fornuft siger også, at der vil gå en rum tid, før gymnasieeleven bevæger sig væk fra sine hjemlige omgivelser.

Og inden det sker, vil han givetvis have fået langt flere henvendelser end de, han foreløbig er blevet præsenteret for af blandt andre Johnny Weltz og Brian Holm på vegne af henholdsvis Garmin-Barracuda og Omega Pharma-Quick Step.

Får den nødvendige frihed
»Jeg har en fin ordning med min skole, hvor jeg får fri til alle de opgaver, jeg skal ud til med landsholdet«, siger Mads Würtz Schmidt.

»Endnu har jeg over et år tilbage i gymnasiet, og jeg har ikke noget hastværk, men det er da dejligt, at der bliver lagt mærke til, hvad jeg laver«.

Tidligere vinder med hos de professionelle
I de professionelles Paris-Roubaix deltog i øvrigt juniorvinderen fra 2009, belgieren Guillaume Van Keirsbulck, der var med i det indledende, lange udbrud sammen med blandt andre Team Saxo Banks Michael Mørkøv, inden han styrtede og udgik.

Den nu 21-årige belgier kom på prøve hos Omega Pharma-Quick Step, året efter han havde sejret på den nordfranske velodrom. Han fik fuldtidskontrakt med storholdet fra 2011, og har klaret sig glimrende siden.

En sådan udvikling kan meget vel vise sig også at passe til Mads Würtz Schmidt, og det indebærer, at han helt som planmæssigt kan blive student i 2013 og derefter vælge og vrage mellem de professionelle muligheder, der til den tid viser sig.

På førsteplads i Nations Cup

Juniorverdensmesteren, der har fået sin cykelopdragelse i Randers CK, skiftede sidste sæson til Blue Water Junior, der har Herning Cykle Klub som base.

Danmark er nu på førstepladsen i juniorernes Nations Cup, og den position var også den 16-årige Mads Pedersen fra Team RCR Junior med til at sikre, idet han scorede seks point for den tiendeplads, han tilkæmpede sig 1.19 minut efter landsmanden, der fik 20 for sejren.

Næste afdeling er det kroatiske Tour of Istria fra 20. til 22. april.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her