Vidunderbarn klarer sig fint som voksen

stortalent. Taylor Phinney har længe været udråbt til det helt store i cykelsporten, men først nu begynder han igen at vinde efter flotte sejre i ungdomsløb.
stortalent. Taylor Phinney har længe været udråbt til det helt store i cykelsporten, men først nu begynder han igen at vinde efter flotte sejre i ungdomsløb.
Lyt til artiklen

Fra et meget tidligt tidspunkt i sin karriere blev amerikaneren Taylor Phinney betragtet som noget af et vidunderbarn i cykelsporten. Med den tidligere professionelle pedalatlet Davis Phinney som far og Connie Carpenter, der udmærkede sig både på cykel og skøjter – dog mest førstnævnte, hvor hun blev både OL- og VM-guldvinder – som mor var de sportslige gener af fornemste kvalitet, og Taylor Phinney markerede sig da også suverænt straks ved sin første optræden på den internationale scene.

Læs også VM-guld til USA’s ny supermand

Det skete, da han som junior blev verdensmester både på enkeltstart og i individuelt forfølgelsesløb på banen. I sidstnævnte disciplin var han kun 18 år, da i 2009 han erobrede VM-guld på seniorplan, og den følgende sæson snuppede han U23 rytternes VM-titel i enkeltstart.

Sæsonens tredje sejr til BMC
I dag var Phinney, der først om et par måneder fylder 22, med til at sikre superholdet BMC en hårdt tiltrængt sejr, da det amerikanske kollektiv slog til i den 14,4 km lange enkeltstart mellem Riva del Garda og Arco, som indledte strabadserne i Giro del Trentino.

Det var blot tredje gang i denne sæson, BMC registreredes som vinder, efter at Tour de France-kongen Cadel Evans i slutningen af marts slog til på den korte enkeltstart i Critérium International, hvilket også indbragte den overordnede gevinst.

Små tidsforskelle kan hurtigt udlignes
Taylor Phinney kørte sig med dagens bedrift også i førertrøjen, idet han var først over stregen, da klokken stoppede ved 15.55 minutter.

Det viste sig at være fem sekunder hurtigere end Astana på andenpladsen, mens Colnago-CSF som nr. 3 var yderligere tre sekunder efter.

Læs ogsåGiro-stjerner til vild eksamen før turen til Danmark I det hele taget var tidsforskellene meget beskedne Colombia-Coldeportes var som nr. 17 og sidst 1.02 minut efter BMC, og det kan så let som ingenting udlignes de kommende dage. Valgte BMC frem for RadioShack Egentlig regnede de fleste med, at Taylor Phinney i 2011 skulle have sin professionelle debut på Team RadioShack. Han havde kørt på prøve for holdet efteråret inden, ligesom han i amatørtiden blev skolet på Lance Armstrongs Livestrong mandskab, men da der skulle forhandles kontrakt, viste det sig, at Phinney kunne opnå bedre betingelser hos rivalen BMC. I sit første år som pengerytter noteredes den unge amerikaner for en enkelt sejr. Han var hurtigst på den 5,7 km lange prolog i Eneco Tour, hvor han slog nordmanden Edvald Boasson Hagen, David Millar og Alex Rasmussen med henholdsvis 7, 8 og 9 sekunder. Får svært ved at forsvare trøjen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her