Langt størsteparten af deltagerne i Liège-Bastogne-Liège har medvirket også i de to foregående klassikere i Ardennerne, Amstel Gold Race i søndags og Flèche Wallonne.
FAKTA OG FAVORITTER Vildt vejr truer forårets sidste klassiker
Den italienske Giro d’Italia sejrherre fra 2004 Damiano Cunego (Lampre) var blandt dem, der forsøgte sig på de hollandske landeveje for en uge siden, men valgte derefter at haste tilbage til fædrelandet, hvor han fra tirsdag til fredag optrådte med så markant succes i et knaldhårdt Giro del Trentino, at han nu indtager en fremtrædende blandt favoritterne til morgendagens styrkeprøve.
Var uheldig i Amstel Gold Race
»Jeg kunne have lavet et godt resultat allerede i Amstel, hvis jeg ikke havde været uheldig kort før målet på Cauberg«, fastslår den 30-årige Cunego, der noteredes som nr. 31 i Holland, og stort set alle er tilbøjelige til at give ham ret.
Læs ogsåBittert uheld afløst af herlig jubel »En Astana-rytter slog et slag ind i mig, jeg røg videre over i nordmanden Lars-Peter Nordhaug, og så styrtede vi. Det er den slags ting, der sker, men det er da bittert, når jeg nu følte mig så godt kørende. Jeg siger ikke, at jeg havde vundet løbet, men jeg var på vej frem, og det var i hvert fald mindst blevet til en top 5 placering«. Imponerende indsats i Italien Cunego led ikke værre overlast hverken psykisk eller fysisk, end at han i Giro del Trentino udmærkede sig som en af de mest fremtrædende skikkelser – kun overgået af løbets samlede vinder, landsmanden Domenico Pozzovivo (Colnago-CSF). En generelt imponerende indsats kronedes med en etapesejr og en slutplacering som nr. 2, og det indtryk, han gav på de krævende italienske stigninger, gør det vanskeligt at se, hvem der skulle møde op i bedre form til Liège-Bastogne-Liège. Har taget turen tidligere I øvrigt er det ikke første gang, Cunego tager turen direkte fra Trentino til Liege. Det skete også i 2006 og 2007, hvor han blev henholdsvis nr. 3 – hans hidtil bedste resultat – og 7 efter at have vundet det italienske etapeløb.




























