Kun et mirakuløst held hindrede her til formiddag Giro d’Italia i at blive ramt af en alvorlig ulykke, endnu inden løbet er gået i gang. Under træningen på ruten til morgendagens 8,7 km lange enkeltstart blev den 24-årige amerikaner Peter Stetina (Garmin-Barracuda) nemlig ramt af en bil i forholdsvis høj fart, da han svingede ud fra en mindre sidegade til den langt mere befærdede Nygade. Troede at ruten var afspærret Undertegnede, der hørte braget og umiddelbart efter så den unge amerikaner flyve op i luften og lande på asfalten, betragter det som et under, at han kort efter den voldsomme hændelse kunne rejse sig – tilsyneladende uskadt, men stærkt chokeret. »Det ser ikke ud til, at Stetina er kommet noget til, men han er selvfølgelig dybt berørt af den dramatiske episode«, fortæller det amerikanske mandskabs danske sportsdirektør Johnny Weltz, der fulgte efter rytterne i bilen. »Vi troede, at ruten var spærret af, eller at vi ville få motorcykelledsagelse undervejs, så vi var fuldstændig uforberedte på, at dette kunne ske«. Andre hold havde politiledsagelse Flere hold havde været ude på ruten inden Garmin-Barracuda, de fleste af dem under eskorte af politimotorcykler med blå blink. Det var imidlertid ikke tilfældet for Stetina og Co. Umiddelbart efter var der ved at opstå en tilsvarende situation for Omega Pharma-Quick Step, men det belgiske mandskabs ryttere blev bremset af Garmin-Barracuda-folkene, der endnu befandt sig på stedet. Baghjulet blev ødelagt Ellers kunne endnu en påkørsel meget nemt være forekommet, for bilisterne blev en rum tid efter det første sammenstød ved med i god tro at færdes på Nygade, indtil der kom styr på situationen. Baghjulet på Stetinas tempocykel på smadret ved uheldet, men det vigtigste er at amerikaneren er parat til at tage fat på Giro d’Italia i morgen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Forskere blev overraskede, da de sammenlignede veganeres tarmsystem med kødspisere
-
Dommer kommer med skarp afgørelse mod Trump lige op til valget
-
Reklamen har udløst en lavine af vrede, som truer med at rive hele kampagnen væk under republikansk milliardær
-
TV 2 siger, at Rasmus Wallbridge har det »fint«. Hans manager har en lidt anden udlægning
-
»Nu skal jeg passe på, hvordan jeg formulerer mig«, siger han. Men så kommer kritikken mod det parti, han meldte sig ind i som 16-årig
-
»Hvis du er en veltrænet mand, der forsørger din kone, og I begge er glade for det, så fint«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce