Sejrsceremonien for indehaveren af den lyserøde førertrøje også efter 3. etape, amerikaneren Taylor Phinney (BMC), var længst foretaget, da hovedpersonen dukkede op på podiet.
Læs også Italiener dømt som skurk, da Giro-stjerner røg i asfalten
Det lyder måske lidt mærkeligt, men arrangørerne troede faktisk, at Giro d’Italias 21-årige førstemand var på vej til hospitalet i en ambulance efter sit voldsomme styrt i finalen, så derfor fik en lille lokal dreng æren af at modtage den eftertragtede trikot på amerikanerens vegne.
Bad om at blive kørt til podiet
»Jeg var faktisk også på vej væk i ambulance, da jeg bad, de folk, der havde hjulpet mig, om i stedet at køre mig op til podiet«, fortalte Taylor Phinney, efter at han til de tusindvis af tilskueres ellevilde begejstring alligevel dukkede op til hyldestseancen.
Læs ogsåLyserød trøje efter styrt: Jeg var i chok »Jeg var slemt chokeret, da jeg blev anbragt på båren i ambulancen, hvor jeg fik de første nødvendige behandlinger«. »Jeg fik lagt en forbinding om min højre ankel og fik en ispose på. Jeg aner ikke, hvor slem skaden er, men jeg håber det bedste, og jeg tager da i hvert fald videre til Italien«. Vigtigt at jeg viste mig ved målstregen




























