Med en vildt hasarderet manøvre på det sidste par hundrede meter af den 190 km lange tredje og sidste Giro d’Italia etape på dansk grund sendte den overambitiøse italienske sprinter Roberto Ferrari (Androni Giocattoli) en stribe kolleger med den britiske verdensmester Mark Cavendish (Sky) og indehaveren af den lyserøde førertrøje amerikaneren Taylor Phinney (BMC) i spidsen en barsk tur i asfalten på Strandpromenaden i Horsens med voldsomme skrammer til følge. Den australske VM-sølvvinder Matthew Goss (Orica-GreenEDGE) var ikke involveret i den dramatiske episode, og han kunne suse over stregen til sæsonens første sejr efter fem andenpladser inden for de seneste uger. Saxo Banks arbejde bærer frugt Positionen efter den overbevisende vinder tilfaldt denne gang Team Saxo Banks argentiner Juan José Haedo, og det danske mandskab fik dermed dokumenteret, at det meget målrettede, kollektive arbejde, der leveres for at bringe sydamerikaneren frem til den optimale position, giver udbytte.
Læs også Topsprinter hev Giro-sejren hjem i drama i Horsens
Det er særdeles væsentligt med henblik på de resterende etaper i den italienske rundtur, som appellerer til de spurthurtige afsluttere, og den næste af den slags udfordringer venter allerede på torsdag på færden fra Modena til Fano.
Blev deklasseret til sidstepladsen
At Roberto Ferrari var skurken i den sindsoprivende finaledrama, fandt også Giroens jury ret hurtigt ud af.
Den 29-årige italiener, der i første omgang noteredes som nr. 9 i mål, blev nemlig deklasseret til positionen som nr. 192 og sidst i det store felt, der noteredes for samme tid.
Læs ogsåKlatrer kører videre efter tur omkring hospitalet Ferrari, der i denne sæson er noteret for tre sejre, forså sig groft ved pludselig at ændre bane i det hektiske opløbsræs med 70-80 km/t. Cavendish havde ikke en chance Italieneren skar direkte ind foran Mark Cavendish, der var ved at iværksætte sin vanlige eksplosive finish, og briten i den røde pointtrikot havde ikke en chance for at undgå at styrte.




























