Trods stribevis af triumfer med sejren på Champs-Èlysées for fjerde år i træk som afslutning på Tour de France strabadserne etape, husker eksverdensmester Mark Cavendish kun alt for godt den voldsomme medfart, han udsattes for i finalen på 3. etape i årets Giro d'Italia. »Bedst, som jeg troede, at jeg havde lagt minderne om sæsonens festival af styrt bag mig, kan jeg se, at Roberto Ferrari har skrevet kontrakt med et WorldTour mandskab«, proklamerer den 27-årige spurtkanon fra Isle of Man på twitter.com. Lagt op til nye dramatiske dueller Mere indeholder meddelelsen ikke, men det er heller ikke nødvendigt for, at de indviede straks fatter, at Cavendish langt fra har glemt, den barske behandling, den 29-årige italiener udsatte ham for i Giro-finalen på Strandpromenaden i Horsens 7. maj.
LÆS OGSÅ Cavendish vil have kamikazerytter ud af Giroen
Og ligeledes, at der i den kommende sæson er lagt op til yderligere dramatiske dueller mellem de to, efter at Ferrari med sit ny job hos Lampre i 2013 rykker op på samme niveau som Cavendish, selv om denne har skiftet arbejdsgiver fra Sky til Omega Pharma-Quick Step.
Vanvidsmanøvre fremkaldte massestyrt Cavendishs besked på twitter.com afslører, at hændelsen i Horsens har en helt speciel plads i hans erindring, og forståeligt nok, for selv om verdensmesteren både før og siden var involveret i flere andre højdramatiske episoder, tager denne dog prisen som den mest sindsoprivende. Efter sejren dagen inden i Herning havde briten gode muligheder for at gentage succesen i den østjyske købstad, lige indtil der manglede et par hundrede meter. Da foretog Ferrari den vanvidsmanøvre, som sendte indehaveren af den regnbuefarvede trikot og flere andre på en voldsom tur i asfalten. Cavendish tog revanche senere Aktionen var så himmelråbende ukorrekt, at juryen ikke var længe om at deklassere Ferrari fra den tiendeplads, han tilkæmpede sig, til positionen som nr. 192 og sidst i det felt, der nåede samlet til mål med australieren Matthew Goss (Orica-GreenEDGE) som vinder foran Team Saxo Banks argentiner Juan José Haedo. Cavendish krydsede stregen som nr. 172 stærkt lidende, men vendte imponerende tilbage allerede på den første etape med samlet start efter ankomsten til Italien, da han i Fano ved Adriaterhavet henviste Goss til andenpladsen. Siden fulgte yderligere en gevinst på 13. etape til Cervere. Første chance på et stort hold



























