Efter 17 etaper, hvor han er blevet kørt fire timer, syv minutter og 46 sekunder agterud og befandt sig som nr. 168 og næstsidst i det samlede Giro d’Italia klassement, oplevede den 22-årige italiener Andrea Guardini (Farnese Vini) i dag karrierens hidtil mest berusende jubelstund, da han susede først over stregen på den 149 km lange færd fra San Vito di Cadere til Vedelago. Og der var ikke antydning af tilfældighed over triumfen, da den italienske himmelstormer skød uimodståeligt frem i den ventede massespurt og henviste verdensmesteren Mark Cavendish (Sky) og landsmanden Roberto Ferrari (Androni Giocattioli) til de næste pladser. Perfekt oplæg til Cavendish Der var nemlig tale om en finale afviklet fuldt ud efter bogen, og hvor der lige til de sidste meter var lagt op til, at Cavendish skulle sikre sig den ventede fjerde etapegevinst. Den 27-årige brite blev ført perfekt frem af sin walisiske holdkammerat Geraint Thomas, men Guardini, der lå i fjerde position kom med sit eksplosive antrit Cavendish i forkøbet. En anelse før verdensmesteren selv lukkede op, satsede den unge italiener nemlig maksimalt, og han tordnede forbi Cavendish, der ikke formåede at svare effektfuldt igen. 29 point foran Rodriguez Ærgrelsen over nederlaget var åbenlys hos Cavendish, der rasende slog ud med armen efter ikke at have kunnet udnytte det forbilledlige oplæg. Og afmagten overfor Guardini kan da også vise sig at få afgørende betydning i kampen om den røde pointtrøje. Ganske vist øgede briten sit forspring til Giroens spanske førstemand Joaquim Rodriguez (Katusha), fordi andepladsen trods alt indbragte 20 point, ligesom Sky mandskabet havde styret Cavendish perfekt frem til gevinst i den indlagte spurt, så han nu er 29 point foran Rodriguez. Men med de to bjergetaper, der nu forestår, forekommer det usandsynligt, at spanieren ikke skulle kunne udligne det handikap, mens det er fuldkommen sikkert, at der ikke er mere at hente for Cavendish. Italiens ny store sprinterhåb Guardini har længe været betragtet som Italiens ny store sprinterhåb efter den forrygende start på sin professionelle karriere, han oplevede sidste år. Egentlig indledtes løbebanen som pengerytter allerede i 2010, da italieneren kørte på prøve i Post Danmark Rundt uden at gøre noget synderligt markant indtryk. Han havde imidlertid allerede overbevist sportsdirektør Luca Scinto om, at han var værd at satse på, og i 2011 lagde den unge italiener ud med at vinde sine to første løb – på etaper i Tour de Langkawi – og i alt noteredes han for 11 førstepladser i debutsæsonen. Syvende sejr i denne sæson Guardini er også kommet fint fra start i år, hvor han ligeledes brillerede i Tour de Langkawi med seks etapesejre, men siden den seneste i begyndelse af marts var det indtil i dag ikke lykkedes at følge op på succesen. De fleste havde da også afskrevet Guardini i årets Giro d’Italia, men i Vedelago vendte han storslået tilbage og skaffede wildcard mandskabet den anden sejr, efter at landsmanden Matteo Rabottini slog til i søndags. Rodriguez stadig i lyserødt I den overordnede stilling ændredes intet, og Joaquim Rodriguez går ind til de sidste to store bjergetaper med et forspring på 30 sekunder til canadieren Ryder Hesjedal (Garmin-Barracuda), mens italieneren Ivan Basso (Liquigas-Cannondale) på tredjepladsen er 1.22 minut efter. De var ligesom alle de øvrige bedst placerede i det samlede klassement med hjem i det store hovedfelt, hvor kun en halv snes ryttere noteredes for tidstab i forhold til Guardini. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Købet er ikke bare en konkret aftale. Det er også et tydeligt signal til amerikanerne
-
Priserne er næsten larmende lave på byens bedst beliggende restaurant
-
Han står klar med en pakket kuffert, mens chefen ydmyger ham: JD Vances popularitet i USA rasler ned
-
Fra Facebook-oprør til partisoldat: Nyvalgt V-politikers kurskifte vækker undren på højrefløjen
-
Man troede ellers lige, at historien om Dennis Knudsen ikke kunne blive mere vanvittig
-
Nyvalg er den bedste løsning
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jon Stephensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Tidligere ansatte fortæller om tiden hos dansk stjerne: »Du så de her zombier, der gik rundt på kontoret«
Priserne er næsten larmende lave på byens bedst beliggende restaurant
Kronik af Sofie Nøjgaard Fogtdal



























