Slut på et andet lyserødt cykelshow

Vinder. Zdenek Stybar var første over stregen på kongeetapen i 4 Jour de Dunkerque.
Vinder. Zdenek Stybar var første over stregen på kongeetapen i 4 Jour de Dunkerque.
Lyt til artiklen

Mens dysten om den lyserøde førertrøje i Giro d’Italia i dag var neutraliseret, inden rytterne genoptager aktiviteterne i morgen, gik den til ende i et andet etapeløb, der pudsigt nok også anvender den i mandlig cykelsport ellers så sjældne kulør til sin ledertrikot. Det drejer sig om det franske 4 Jours de Dunkerque, der trods sit navn strækker sig over fem dage og tidligere varede endnu længere. Italiensk sejr på finaleetapen Finaleetapen førte rytterne 176 km fra Bethune til Dunkerque, og den mundede ud i en massespurt med den 23-årige italiener Matteo Pelucchi (Europcar) som den hurtigste foran tyskeren John Degenkolb (Argos-Shimano), der således gik glip af sin tredje gevinst i løbet. Samlet vinder blev den 32-årige franskmand Jimmy Engoulvent (Saur Sojasun), der slog til med dobbelttriumf på 3. etape fra Poperinge til Reningelst og forsvarede førertrøjen de to resterende dage. Engoulvent havde på podiet selskab af tjekken Zdenek Stybar (Omega Pharma-Quick Step) og Degenkolb, der var slået med henholdsvis 42 sekunder. Dobbelt verdensmester i cykelcross Specielt for tjekken vil denne 54. udgave af 4 Jours de Dunkerque stå som en betydningsfuld milepæl i karrieren. Stybar har oplevet talrige jubelstunder på højeste internationale niveau, men de er alle foregået i cykelcross, hvor han har huseret i adskillige år med VM-titlerne i 2010 og 2011 som højdepunkterne. Da den 26-årige tjekke i går kæmpede sig til vejs ende som vinder af den krævende kongeetape, var det første gang, han triumferede på landevejen, efter at han sidste sæson besluttede sig for at satse på en helt ny front. Et af de lykkeligste øjeblikke »Det var et af de lykkeligste øjeblikkelige i mit liv, da jeg krydsede målstregen«, fortæller Stybar. »Jeg turde næsten ikke tro, det var sandt, og faktisk var jeg lidt bange for, at der var en rytter foran mig, som jeg ikke havde lagt mærke til«. »Der var mange, der sagde til mig, at det var vanvittigt, da jeg besluttede mig for at prøve lykken på landevejen. Nu har jeg bevist, at det kan lade sig gøre, og det har virkelig styrket selvtilliden til resten af sæsonen«. Stybars gevinst var i øvrigt sæsonens 28. for Omega Pharma-Quick Step, og ikke færre end 12 ryttere har bidraget til dette fornemme resultat. Saxo Bank med i langt udbrud Team Saxo Banks australier David Tanner var med i et firemands udbrud på dagens etape, men det blev hentet med seks kilometer tilbage. Det danske mandskab fik fire af sine aktører – Kasper Klostergaard, Tanner, Christopher Juul-Jensen og Troels Rønning Vinther – til vejs ende med Klostergaard som den bedste på 43. pladsen 6.59 minutter efter Engoulvent. Belgieren Nick Nuyens, japaneren Takashi Miyazawa og Michael Mørkøv udgik alle på søndagens kongeetape. For Nuyens var det første start efter den to måneder lange pause, han blev tvunget til at holde, da han styrtede på prologen i Paris-Nice og pådrog sig brud på hoften. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her