For den 33-årige spanier Joaquim Rodriguez (Katusha) markerede triumfen på den 10. Giro d'Italia etape til Assisi et nyt højdepunkt i den karriere, der for alvor tog fart, da han for tre år siden besluttede sig for at sige farvel til den trygge tilværelse som hjælper for landsmanden og den etablerede superstjerne Alejandro Valverde på hjemlandets storhold Caisse d'Epargne. Og det var ikke kun, fordi Rodriguez med den sejrrige bedrift i den vanskelige finale erobrede den lyserøde førertrøje, at dagen blev speciel for den rutinerede spanier. Præstationen betød nemlig også, at han indlemmedes i det lille eksklusive selskab af i øjeblikket aktive pedalatleter, der har vundet etaper i alle de tre store rundture. Italiensk spurtkonge den suveræne førstemand I alt består denne skare nu af 13 ryttere med den italienske spurtkonge Alessandro Petacchi (Lampre) som den suveræne førstemand. Den 38-årige italiener, der ikke er med i Giro d’Italia, men i dag tager fat på Tour of Norway, er noteret for i alt 48 etapesejre i denne sammenhæng fra 2003 til 2011 fordelt med 22 i Giro d’Italia, 20 i Vuelta a Espana og 6 i Tour de France. Den britiske verdensmester Mark Cavendish (Sky) indtager andenpladsen med 32 gevinster – 20 i Touren, 9 i Giroen og 3 i Vueltaen. Manglede Giro-succesen i samlingen Joaquim Rodriguez mangleede indtil i går Giro-succesen i samlingen, efter at han tidligere havde sikret sig 4 i Vuelta a Espana og en enkelt i Tour de France. De øvrige, der har hjemført sejre i de tre prestigemættede etapeløb, er nordmanden Thor Hushovd (BMC), italieneren Daniele Bennati (RadioShack-Nissan), amerikanerne Tyler Farrar og David Zabriskie (Garmin-Barracuda), spanierne Juan Manuel Garate (Rabobank) og Pablo Lastras (Movistar), belgieren Philippe Gilbert (BMC), tyskeren André Greipel (Lotto-Belisol), australieren Simon Gerrans (Orica-GreenEDGE) og russeren Denis Menchov (Katusha). Løbets længste etape venter i dag Joaquim Rodriguez synes at have gode muligheder for at bevare sin nyerhvervede position i den 95. udgave af den italienske rundtur i hvert fald frem til weekenden, når de første skrappe etaper i Dolomitterne melder sig. I dag skal hans Katusha-holdkammerater, der hidtil i løbet har vist sig som overmåde kompetente, sørge for, at der ikke sker noget uforudset på de 255 km fra Assisi til Montecatini Terme – løbets længste etape. Lille stigning kan få afgørende betydning Udfaldet af strabadserne kommer utvivlsomt til at hænge sammen med, hvor mange af sprinterne, der formår af klare sig op over den 3,3 km lange stigning fra hvis top, der endnu er 11 km til mål. Hvis den udfordring viser sig at være for vanskelig for de spurtstærke afsluttere, kan det betyde, at et udbrud har gode muligheder for at holde hjem. Men der er under ingen omstændigheder udsigt til nogen omvæltning i klassementet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce