Michael Mørkøv blander sig med stjernerne

Lyt til artiklen

To af de ubetinget største stjerner i feltet til Tour of Norway, der indledtes i dag med 185,7 km fra Sandefjord til Tønsberg, er den nationale helt Edvald Boasson Hagen (Sky) og den italienske spurtkonge Alessandro Petacchi (Lampre). De var da også med til at præge den første udfordring i det fem dage lange arrangement, men det var så sandelig også Team Saxo Banks Michael Mørkøv, der i den samlede stilling har kilet sin ind på tredjepladsen mellem Petacchi og Boasson Hagen. 22-årig svensker scorede flot succes Dagens store triumfator blev dog den 22-årige svensker Jonas Ahlstrand (Team Cykelcity), der sejrede i massespurten foran italieneren og nordmanden, da 108 ryttere kom samlet til mål. Her havde Michael Mørkøv ikke noget at stille op, men han havde markeret sig så stærkt undervejs, at det sikrer ham en særdeles fordelagtig udgangsposition til fortsættelsen. Tidligt på etapen etableredes nemlig et femmands udbrud, hvor Michael Mørkøv havde selskab af hollænderen Anrnoud Van Groen (Accents Jobs), nordmanden Reidar Borgersen (Joker Merida), franskmanden Yohan Cauquil (La Pomme Marseille) og portugiseren André Cardoso (Caja Rural). Mørkøv vandt to bonusspurter Mørkøv vandt de to indlagte spurter, hvilket sikrede ham seks bonussekunder, og det betyder, at han på den samlede tredjeplads ligesom nr. 2 Petacchi har et minus på fire sekunder til Jonas Ahlstrand, mens Edvald Boasson Hagen følger yderligere to sekunder efter. Der er dog langt fra sket den store udskilning, og således er rytterne fra nr. 7 til og med 108 kun 10 sekunder bagud i klassementet. I denne gruppe har Team Saxo Bank seks mand med, mens det danske mandskab måtte sige farvel til spanieren Jesus Hernandez, der udgik efter et styrt. De seks er australieren Jonathan Cantwell, der blev nr. 10 på etapen, japaneren Takashi Miyazawa, Kasper Klostergaard, polakken Jaroslaw Maryscz og belgieren Nick Nuyens. Michael Rasmussen satte tid til Christina Watches-Onfone stiller også op i Tour of Norway, og holdets danske kaptajn Michael Rasmussen fik en lidt trist start, idet han efter 1. etape er 1.13 minutter bagude. Også Martin Pedersen og nordmanden Frederik Wilmann satte tid til, og sidstnævnte er agterlanterne i klassementet med et minus på 13.45 minutter. Derimod havde Christina Watches-Onfone Daniel Foder, Rasmus Guldhammer, Michael Reihs, Jimmi Sørensen og tyskeren Stefan Schumacher med hjem i hovedfeltet.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her