Veteran styrer succesrigt mod Tour de France

sprinter. Alessandro Petacchi melder sig ind i kampen om den grønne pointtrøje i Tour de France til juli.
sprinter. Alessandro Petacchi melder sig ind i kampen om den grønne pointtrøje i Tour de France til juli.
Lyt til artiklen

Efter en problemfyldt start på sæsonen synes verdens mest vindende blandt de i øjeblikket aktive professionelle cykelryttere, den 38-årige italienske spurtkanon Alessandro Petacchi (Lampre), omsider at være stærkt på vej mod sit tidligere niveau og dermed også på at kunne blande sig i kampen om den grønne pointtrøje i Tour de France I dag noteredes veteranen således for sin tredje sejr på fem dage, da Bayern Rundfahrt sluttede med 164,9 km fra Feuchtwangen til Bamberg. Petacchi henviste australieren Allan Davis (Orica-GreenEDGE) og tyskeren André Schulze (Team NetApp) til de næste pladser, mens australieren Michael Rogers (Sky) var yderst tilfreds med at slutte i det store hovedfelt, fordi det sikrede ham den samlede gevinst. Måtte udgå af Milano-Sanremo Vanen tro havde Petacchi fra indledningen af sæsonen sat næsen op efter at brillere i Milano-Sanremo, men han formåede aldrig at ramme formen og udgik af klassikeren, som han vandt i 2005.

Læs også 38-årige veteran jagter en sidste Tour de France-start

Efter godt en måneds pause kom Petacchi i gang igen i Tyrkiet Rundt, men det var først i det efterfølgende Tour of Norway, at han for alvor demonstrerede, at han var på ret kurs.

Gevinst blev det ikke til, men to andenpladser og en fjerde, og de er så nu i Bayern Rundfaht byttet ud med tre sejre.

Har vundet pointkonkurrence i alle store rundture
Alessandro Petacchi har tidligere vundet pointkonkurrencen i Giro d’Italia 2004, i Vueltaen 2005 og i Tour de France 2010.

Egentlig havde han en yderligere en gevinst i Giroen på generaliebladet i 2007, men den blev frataget ham på grund af en efterfølgende dopingdom.

Enkeltstartssejr udbyggede føringen
Michael Rogers havde ikke de store vanskeligheder ved at forsvare sin samlede føring på sidste etape. Den 32-årige australier var strøget til tops med sin sejr på 2. etape og styrkede sin position med en markant opvisning på gårsdagens 26,6 km lange opgør mod klokken i Feuchtwangel.

Rogers gennemførte distancen på 31.14 minutter, og han sikrede sig dermed sin første enkeltstartssejr, siden han i 2005 hyldedes for den sidste af sine tre VM-titler i tempodisciplinen.

Læs ogsåVildt kaos sender spurtkonge i asfalten I det samlede klassement sluttede Rogers 25 sekunder foran franskmanden Jérôme Coppel (Saur-Sojasun), mens russeren Vladimir Gusev (Katusha) var yderligere fem sekunder efter på tredjepladsen. Cancellara udgik på sidste etape

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her