To gange i karrieren – i 2005 og 2010 – har det kasakhiske nationalidol Alexandre Vinokourov (Astana) tronet øverst på podiet i Liège-Bastogne-Liège, men når rytterne i den 98. udgave af den belgiske klassiker i dag sendes af sted, er den 38-årige veteran klar til at give sig i kast med en helt anden opgave.
Vinokourov, der egentlig efter sit voldsomme styrt i Tour de France sidste sæson bebudede, at han indstillede aktiviteterne, men siden ombestemte sig, er nemlig det store stjernenavn i Tyrkiet Rundt, som indledes i dag med en etape på 135 km, der starter og slutter i Alanya. Har ikke gjort meget væsen af sig
Deltagelsen i det otte dage lange arrangement er led i en større plan, der skal bringe Alexandre Vinokourov i en form, som gør det muligt for ham at optræde en sidste gang i Tour de France med manér.
Hidtil i år har Vinokourov ikke gjort meget væsen af sig i de få starter, han har haft, og han er sluttet langt bagude i både Tour de Langkawi og Settimana Coppi & Bartali.
Der er da heller ikke udsigt til, at Vinokourov blander sig i toppen af klassementet i Tyrkiet Rundt. To måneder til at forberede Touren
»Vi har to stærke folk til den samlede stilling i Alexander Dyachenko og Andrey Zeits, der blev henholdsvis nr. 4 og 8 i Tour de Langkawi, og det er først og fremmest min opgave at hjælpe de to«, siger Alexandre Vinokourov, der er opført som reserve til Astanas trup i Giro d’Italia, men udelukker, at han vil være at finde ved starten i Herning 5. maj.
»Jeg kører ikke Giroen, men forbereder mig i de kommende to måneder på Tour de France, som jeg har besluttet mig for at stille op i igen«. Stiler efter WorldTour status
Tyrkiet Rundt har deltagelse af ikke færre end 25 firmahold, hvoraf de ni – Omega Pharma-Quick Step, Astana, Lotto-Belisol, Rabobank, GreenEDGE, Katusha, Lampre, Team Saxo Bank og Ag2r – har World Tour status.
Det håber arrangørerne på, at deres løb også vil opnå senest i 2014, og det er bl.a. med den begrundelse, at de har foretaget en meget væsentlig ændring af ruten til den forestående udgave.
Hidtil har der været flere etaper i kuperet terræn, men i år er der indlagt en decideret klatreudfordring, når 3. etape fra Antalya til Elmali slutter i 1850 meters højde. Saxo Banks spurttrumf får hård konkurrence
Løbet har som de foregående år samlet en række af verdens skrappeste sprintere, og det indebærer, at Team Saxo Banks argentiner Juan José Haedo, der for nylig sejrede i Grand Prix Denain, kan imødese hård konkurrence i massespurterne.
Den kommer nok først og fremmest fra tyskerne André Greipel og Marcel Kittel (Argos-Shimano), italienerne Alessandro Petacchi (Lampre), Andrea Guardini (Farnese Vini), Francesco Chicchi (Omega Pharma-Quick Step) og Sacha Modolo (Colnago-CSF), australieren Matthew Goss (GreenEDGE) samt Rabobanks hollandsk-australske duo Theo Bos og Mark Renshaw.
Guardini vandt to etaper sidste år, Petacchi og Greipel hver en. To danskere med hos Saxo Bank
Tyrkiet Rundt, der indtil videre ligesom eksempelvis Post Danmark Rundt hører hjemme i løbshierarkiet lige under WorldTouren, havde sidste sæson russeren Alexander Efimkin (Team Type 1) som samlet nr. 1 foran Andrey Zeits og franskmanden Thibaut Pinot (FDJ). De to førstnævnte forsøger sig igen, mens det franske mandskab ikke er til start denne gang.
Team Saxo Bank repræsenteres foruden af Juan José Haedo også af dennes lillebror Lucas Sebastian, australieren Luke Robverts, japaneren Takashi Miyazawa, spanieren Benjamin Noval, polakken Jaroslaw Marysz samt de to unge danskere Jonas Aaen og Christopher Juul-Jensen.
FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























