Mens en lille håndfuld af klodens bedste sprintere valgte at sige Giro d'Italia farvel inden starten på dagens 206 km lange 14. etape fra Cherasco til Cervinia, som indvarsler det første af en række møder med de skrappe stigninger, er verdensmesteren Mark Cavendish (Sky) tilsyneladende fast besluttet til at fortsætte til vejs ende i Milano 27. maj. »Mine holdkammerater passer så godt på mig, at jeg nu er indstillet på at kæmpe for den røde pointtrøje i resten af løbet«, fastslår Mark Cavendish. Tog en uge at komme sig over styrtet i Horsens »Jeg kom til Giroen i rigtig god form, men de styrt, jeg har været ude for, har betydet, at jeg ikke helt har nået det, jeg gerne ville«. »Det tog mig omkring en uge at komme helt ovenpå igen efter uheldet i Horsens, men efter sejren i går i Cervere føler jeg, at alt er på plads, og nu håber jeg at kunne kæmpe mig igennem med førstepladsen i pointkonkurrencen i behold«. Joaquim Rodriguez er nærmeste konkurrent Mark Cavendish er i denne indlagte kappestrid noteret for 106 point og har indehaveren af den lyserøde trikot, spanieren Joaquim Rodriguez (Kastusha), som sin nærmeste rival med 55. På hver etape er der point til de 15 første med 25 til vinderen, ligesom kontoen kan styrkes i den daglige, indlagte spurt. Egentlig var det efter i går den australske VM-sølvvinder Matthew Goss (Orica-GreenEDGE), der lå på andenpladsen med 75 point, men Goss er en af de fire ryttere, der ikke stillede til start i dag. Team Saxo Bank har syv mand tilbage De andre er yderligere to australiere, holdkammeraten Brett Lancaster og Mark Renshaw (Rabobank) samt som bebudet i går Team Saxo Banks argentiner Juan José Haedo. Det betyder, at der er 181 ryttere tilbage i løbet, samt at det danske mandskabs trup er reduceret til syv mand, efter at Mads Christensen måtte sige farvel med maveonde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.