Lidt over otte måneder efter, at tyskeren Tony Martin (Omgea Pharma-Quick Step) på Rådhuspladsen i København hyldedes som verdensmester i enkeltstart, tronede han i dag øverst på podiet i en noget mere ydmyg begivenhed. Ikke desto mindre var det af uhyre stor betydning for den 27-årige tempospecialist, at han formåede at føre satsningen i Belgien Rundt succesrigt til ende, efter at han i går med sin overbevisende sejr på enkeltstarten havde tilkæmpet sig førertrøjen. Ikke så ligetil som ventet Og det skulle vise sig ikke at blive helt så ligetil, for de afsluttende 208,5 km fra Clavie til Engels udgjorde den fem dage lange begivenheds kongeetape, så det var langt fra givet, at status quo kunne opretholdes.
Læs også Slem ulykke stopper ikke verdensmester
»Jeg fik en fantastisk hjælp fra min meget gode ven og landsmand André Greipel, som sendte sit Lotto-Belisol mandskab i jagt på udbryderne, og uden den indsats, tror jeg ikke, det var lykkedes at forsvare førertrøjen«, siger Tony Martin.
Læs ogsåFlot hattrick sender tysker til tops på vinderlisten »Jed ved da godt, at Lotto-Belisol havde håbet på at kunne hente udbryderne, så André kunne have slået til, men jeg opfatter nu alligevel holdets indgriben i løbet som en håndsrækning fra Andrés side«. Colombianer snuppede etapesejren





























