Med østrigeren Thomar Rohregger som bedste mand på 31. pladsen i det samlede Giro d'Italia klassement 1.05.43 timer efter den sejrende canadier Ryder Hesjedal (Garmin-Barracuda) har et af den professionelle cykelsports rigeste og – på papiret – ryttermæssigt stærkest besatte mandskaber, RadioShack-Nissan, indkasseret endnu en gevaldig lussing i en sæson, der hidtil har formet sig som den rene fiasko. Bevares, det luxembourgske kollektiv, hvor den belgiske manager Johan Bruyneel har overtaget det fulde sportslige ansvar, ligger da placeret som nr. 10 af de 18 WorldTour hold på den officielle verdensrangliste, og selv om det næppe heller modsvarer de forventninger, der næredes til truppen inden sæsonens start, er det for intet af regne mod den afmagt, som årets sejrsliste så ubarmhjertigt stiller til skue. Cancellara den eneste vinder Her er RadioShack-Nissan nemlig at finde helt i bund, og den schweiziske tempokonge Fabian Cancellara er med sine to førstepladser i begyndelsen af marts – i det italienske endagsløb Strade Bianche og på enkeltstarten i Tirreno-Adriatico – stadig registreret som holdets eneste vinder. RadioShack-Nissan er dermed blevet overhalet af både Team Saxo Bank og Ag2r, der begge har hjemført tre sejre, mens Astana med fem og BMC med seks også så småt er begyndte at komme i gang. Stærk trup skaber tro på revanche Muligheden for at rette op på de triste kendsgerninger melder sig i de kommende dage på hjemmebane, hvor RadioShack-Nissan stiller op i Tour de Luxembourg. Og med den besætning, der mønstres, og den konkurrence storhertugdømmets stolthed udsættes for i den fem dage lange kappestrid, burde der være mulighed for at pynte på det hidtil så pauvre facit. Dansk cykelsports store etapeløbshåb Jakob Fuglsang, der måtte melde afbud til Giro d’Italia få dage inden starten i Herning, og den luxembourgske stjerne Fränk Schleck, som med kort varsel overtog hans plads, uden at det som bekendt førte et synderligt vellykket resultat med sig, er to af de slagkraftige trumfer, Radio Shack-Nissan præsenterer. Desuden består truppen af de tyske veteraner Andreas Klöden og Jens Voigt, italieneren Daniele Bennati, belgieren Maxime Monfort, schweizeren Grégory Rast og luxembourgeren Laurent Didier. Har ikke kørt løb i over en måned Jakob Fuglsang har ikke kørt løb, siden 26. april, da han fuldførte 3. etape i Tour de Romandie, men ikke kom til start dagen efter. Opgaven i Schweiz var den 27-årige danskers første, efter at han godt en måned tidligere brækkede håndleddet ved et styrt i Volta a Catalunya. Det problem var han tilsyneladende så godt som kommet sig over, men så opstod et nyt, med det ene knæ, i Tour de Romandie, hvilket tvang ham til at frasige sig rollen som kaptajn i Giro d’Italia. Fuglsang har studeret Tour-etaper Fuglsang har netop været på en studietur til Frankrig for at besigtige nogle af de skrappeste Tour de France-etaper, og det kunne indikere, at endnu en start i verdens mest gigantiske cykelskuespil venter forude. Johan Bruyneel har imidlertid ved flere lejligheder – og senest efter at Fränk Schleck til stor skuffelse for den belgiske boss udgik af Giro d’Italia – understreget, at ingen kan føle sig sikker på deltagelsen i Tour de France. Fem WorldTour hold til start Tour de Luxembourg hører ligesom Post Danmark Rundt hjemme i kategorien lige under WorldTour-løbene, men det er ikke lykkedes arrangørerne at finde et alt for imponerende felt. Kun fem WorldTour hold er således blandt de 16 startende. Foruden RadioShack-Nissan er det hollandske Vacansoleil, som har Martin Mortensen i truppen, britiske Sky uden nogen af sine rigtigt store navne, franske Ag2r og belgiske Lotto. Tour de Luxembourg indledes i morgen med en traditionel prolog på 2,659 km, og løbet har også en tredje dansk deltager, Brian Vandborg, på det canadiske Spidertech mandskab. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
DR-vært overskrider sine egne grænser igen og igen
-
Derfor har de europæiske ledere pakket de store smil og den smiskende tale over for Trump væk
-
Tidligere FBI-chefs muslingefoto vurderes til at være en trussel mod Trumps liv
-
Peter Viggo Jakobsen: »Hvis de havde boet i Rusland, havde det været en enkeltbillet til fronten«
-
Statsministerens slettede sms'er handler om meget andet end mink
-
Studerende: Det er urimeligt at lade mig bære de økonomiske omkostninger ved at føde de børn, samfundet skriger på
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Interview
DR-vært overskrider sine egne grænser igen og igen
Lyt til artiklenLæst op af Sigrid Debois Reuss
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Amira Smajic
Interview
Hun sagde op på DR. Og har fortrudt det siden
Lyt til artiklenLæst op af Erik Jensen
00:00


























