Manden med dansk cykelsports absolut bedste resultat på højeste, internationale landevejsniveau i denne sæson, vinderen af 12. etape i Giro d’Italia Lars Bak (Lotto-Belisol), er en af de fem – de øvrige er Team Saxo Banks Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen, Michael Mørkøv og Anders Lund – blandt knap 130 deltagere i dagens medaljedyst i det kuperede østjyske terræn omkring Hammel, der kan sørge for, at Dannebrogstrikoten endnu engang bliver vist frem i Tour de France.
Læs også Michael Rasmussen har sit livs chance for DM-guld
Den 32-årige fighter, der kåredes som Årets Cykelrytter i Danmark 2011 først og fremmest i kraft af sin femteplads i Paris-Roubaix og sin enorme sliderindsats for Mark Cavendish i Tour de France, tror da også på sin chance, men vælger at fremhæve to af rivalerne, når han skal pege på de mest oplagte favoritter.
Fuglsang og Breschel har den rette punch
»Matti Breschel og Jakob Fuglsang har den punch, der skal til for at skabe afstand på Pøt Mølle bakken. Jeg håber så på, at jeg kan følge nogenlunde med opad og eventuelt hente tabt terræn ind efter toppen«, konstaterer Lars Bak, der som opvokset i Silkeborg og med en fortid i Hammel Cykle Klub og i det hedengangne, Hammel-baserede professionelle mandskab Team fakta kender området som sin egen bukselomme.
Læs ogsåLars Bak har 10 gode grunde til DM-afbud »Jeg betragter det bestemt som en opgave på hjemmebane, og jeg føler mig da også i form til at lave et godt resultat. Det gik rigtigt godt for mig i sidste uge i det hollandske Ster ZLM Toer, og jeg har fortsat den hårde træning med henblik på Tour de France«. Vandt DM-linjeløbet for syv år siden Lars Bak, der tre gange har været dansk mester i enkeltstart, har også prøvet at optræde i den Dannebrogstrikot, der tilfalder den bedste i linjeløbet, idet han i 2005 tronede øverst på podiet i Odense flankeret af sine daværende Team CSC holdkammerater Lars Michaelsen og Matti Breschel.




























