To af de ryttere, der i foråret har bidraget til at sikre dansk cykelsport status som nr. 1 i verden på juniorfronten, udkæmpede en knivskarp spurtduel om det nationale mesterskab, da de yngre årgange indledte medaljedysterne på den 10 km lange, krævende rundstrækning ved Hammel, der skulle gennemkøres 12 gange.
Og selv om Frederik Lind Plesner og Søren Kragh Andersen er holdkammerater på det talentsvulmende Team Roskilde Junior var der tale om indædt kamp til stregen, som Plesner krydsede en anelse foran Søren Kragh Andersen, der dermed ligesom sidste år måtte tage til takke med sølvet. Flere med chance for at vinde
»Vi havde på forhånd aftalt, at der ikke skulle køres for nogen bestemt, fordi vi er så mange, der havde en chance for at vinde«, sagde Frederik Plesner, der i modsætning til holdkammeraten var jublende glad.
»Jeg forstår godt, at Søren er skuffet. Det ville jeg også have været, hvis det var mig, der var blevet slået«.
Frederik Plesner har i denne sæson vundet en etape i Nations Cup løbet Trofeo Karlsberg, der havde en anden Roskilde-rytter Mads Pedersen som samlet nr. 1, mens Søren Kragh Andersen bl.a. slog til på en etape i Fredsløbet, Niclas Eg fra Blue Water Junior sluttede på førstepladsen i klassementet. Et oplagt emne til europamesterskaberne
»Jeg havde på forhånd regnet med, at Team Roskilde Junior, som har et meget stærkt hold, ville være med til at dominere DM, og at det lige netop blev Frederik og Søren, der kom hjem sammen, er heller ingen overraskelse«, siger Danmarks Cykle Unions juniorlandstræner Henrik Simper.
»Frederik er både hurtig og kører godt opad, men han har et svagt piunkt på enkeltstarterne, hvilket kan handikappe ham i den samlede stilling i etapeløb«.
»Han er imidlertid et oplagt emne til EM i Holland, der 11.-12. august bliver den næste store opgave for landsholdet«. Fornyelsen er også på vej
»Mesterskaberne afvikles på en flad rute, både når det gælder linjeløbet og enkeltstarten, og her vil også den nykårede tempomester Mathias Kriegbaum have gode mulighededer«, fastslår Henrik Simper, der ligeledes glædede sig over, at DM afslørede, at fornyelsen er på vej.
Bronzemedaljen gik nemlig til Casper Pedersen fra DCR Ballerup, der var i mål syv sekunder efter Roskilde-duoen og endnu kun er ungdomsrytter. Det samme er i øvrigt tilfældet med Mads Correll fra Næstved BC, der vandt spurten i den efterfølgende gruppe godt en minut senere.
FACEBOOK
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det var mig, der gjorde det«: Formodet cpr-hacker taler for første gang
-
Helt ærligt, Annika. Det er på tide at skodde cigaretten
-
»Vi har simpelthen aldrig før været vidner til det her niveau af plyndring indefra«
-
Hendes bror døde i København. Nu har værket om sorgen været med til at indbringe hende Nobelprisen
-
Hvad er sundest? Nettet koger, efter at minister og hjertedirektør peger på chokolademad
-
Ny beregning: Endnu flere boligejere vil blive ramt af loft over rentefradrag
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Lotte Folke Kaarsholm
Klumme
Debatindlæg af Mette Marie Kjær Knudsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce