I fem dage har en af den spanske superstjerne Alberto Contadors formodet værste rivaler i Vuelta a Espana, landsmanden og årets nr. 2 i Giro d’Italia Joaquim Rodriguez (Katusha) slidt og slæbt for, at holdkammeraten Dani Moreno skulle slutte som samlet vinder af Vuelta a Burgos, mens meningen så er, at de to bytter roller, når den tre uger lange nationale rundtur indledes 18. august i Pamplona. Den aktuelle del af den plan lykkedes med nød og næppe, selv om Moreno udsattes for et truende attentat på den 170 km lange kongeetape fra Communero de Revenga til Lagunas de Neila. OL-sølvvinder angreb den førende spanier Dagens styrkeprøve talte ikke færre end syv bjergspurter og på den skrappe finalestigning op mod mål var det lige ved at gå galt for det russiske mandskab. Joaquim Rodriguez havde medvirket til at bringe Moreno i en fordelagtig position til den sidste klatretur, men havde udspillet sin rolle, da festfyrværkeriet af angreb tog sin begyndelse knap fem km fra toppen.
Læs også Overraskelse: Veteranen Vinokourov snyder Cavendish for OL-guld
Det var den nykårede colombianske OL-sølvvinder Rigoberto Uran og Sky-holdkammeraten og landsmanden Sergio Henao - de stiller begge op som hjælpere for englænderen Chris Froome i Vuelta a Espana - der førte an sammen med en tredje colombianer Johan Esteban Chavez (Colombia-Coldeportes.
Fik uventet støtte fra tidligere Tour-bjergkonge
Da Uran med sin forcering havde skabt hullet til Moreno og Co., fortsatte Henao og Chavez alene, og med så beskedne minus i det samlede klassement som på henholdsvis 32 og 38 sekunder, udgjorde de en alvorlig trussel mod Dani Moreno.
Da det så allermest kritisk ud, fik spanieren imidlertid støtte fra en højst uventet kant, idet den italienske Tour de France-bjergkonge fra 2009 Franco Pellizotti (Androni-Giocattoli) nåede op til Moreno og tog nogle gevaldige føringer.
Læs ogsåRiis' tropper blæser atter til angreb Den colombianske duo lod sig ikke hente, men Moreno formåede at begrænse nederlaget til 22 sekunder, da han kæmpede sig i mål på fjerdepladsen, og sluttede dermed som samlet nr. 1 med 10 sekunder ned til Henao og 16 til Chaves efter at have ført løbet fra start til slut i kraft af sine triumfer på de to første etaper. Colombia råder over talrige talenter 22-årige Chaves, der i 2011 sejrede sammenlagt i Tour de l’Avenir, vandt etapen, og i det hele taget fik de colombianske pedalatleter lejlighed til atter at sætte en tyk streg under, at den sydamerikanske nation råder over et væld af talenter. Andre af Contadors kommende modstandere i Vuelta a Espana, som de seneste dage har vist lovende form, er Euskaltel-kaptajnen Igor Anton, der blev nr. 3 på etapen og 9 sammenlagt i Burgos, samt hollænderen Robert Gesink (Rabobank), som sluttede på sjettepladsen. Breschel kan se tilbage på et opmuntrende facit




























