Når Vuelta a Espana fortsætter i dag med 181,4 km fra Pamplona til Viana er der udsigt til en forholdsvis fredelig opgave for den spanske superstjerne Alberto Contador og hans holdkammerater på Team Saxo Bank-Tinkoff Bank. Noget tilsvarende gælder i øvrigt for alle de mandskaber, der først og fremmest satser på det samlede klassement, men hvor enkelte af disse har sprintere med i truppen, findes der ikke blandt Bjarne Riis’ ni udsendte en eneste, som er decideret specialist i massespurter. Opgave for Nicki Sørensen Og en sådan er i vente efter de lidt over fire timer, der forestår i den bagende spanske sommervarme.
Læs også Contador og Co. får lille fordel i Vueltaens varmehelvede
»Det er en af de etaper, hvor jeg sammen med italieneren Matteo Tosatto og spanieren Benjamin Noval skal sørge for, at Contador kommer til vejs ende på den lettest mulige måde«, siger den danske veteran Nicki Sørensen, der i øvrigt også fulgtes med Tosatto til mål i gårsdagens holdløb 1.44 minutter efter holdkammeraterne.
Læs ogsåContador viser lovende takter trods nederlag »Vi har andre folk til stigningerne, og det passer mig fint med denne klart definerede opgave, som jeg glæder mig til at løse«. Løbets første bjergtrøje skal uddeles Dagens etape byder på en enkelt mindre stigning efter 77 km, som giver mulighed for uddeling af løbets første bjergtrøje, men ellers vil det givetvis være sprinterne, der søges kørt i stilling. Generelt er årets Vuelta-rute så krævende, at det har afholdt talrige spurtstærke ryttere fra at søge til Spanien, men feltet tæller trods alt en bred vifte af eksperter i de halsbrækkende finaler.




























