Med tre etapesejre – to til Alejandro Valverde i tilgift til triumfen i det indledende holdløb – kan det spanske Movistar mandskab se tilbage på den første del af Vuelta a Espana med stor tilfredshed, hvilket chefen Eusebio Unzué da heller ikke lægger skjul på. »Vi har fået en storslået start på løbet, og især succesen på 1. etape understreger, hvor seriøst vi har arbejdet frem mod denne opgave«, fastslår Unzué.
Læs også Favoritter i fuld fart kæmpede om Vuelta-sekunder
»Alejandros to triumfer er ikke kommet så overraskende. Vi vidste, at han var i glimrende form, og finalerne på de etaper, han har vundet, passede lige til hans kvaliteter«.
Contador er den mest friske
Trods begejstringen over det hidtidige forløb er Eusebio Unzué ikke i tvivl, når han skal udpege den overordnede favorit.
»Team Saxo Bank-Tinkoff Banks Alberto Contador er den friskeste af de fire ryttere, som foreløbig har skilt sig ud i toppen, og han er for mig det mest oplagte bud på den samlede sejr«, siger Unzué, som dermed nedgraderer forventningerne til sin egen trumf, Alejandro Valverde.
Læs ogsåTilfreds Contador: Jeg bliver bedre og bedre »Alejandro har lige omkring 70 løbsdage i benene, og det store spørgsmål er, om han kan bevare sit aktuelle niveau i yderligere to uger med tanke på de skrappe etaper i bjergene, som endnu venter. Vi håber, det kan lade sig gøre, men jeg føler mig langt fra sikker på det«. Fredelig dag for topnavnene I dag har topnavnene i det samlede klassement udsigt til en forholdsvis fredelig etape, når feltet efter at være flyttet 1.200 kilometer vestpå fra Barcelona til Galicien skal ud på de 190 km fra Ponteareas til Sanxenxo. Der er således ikke udsigt til væsentlige ændringer i den overordnede stilling, hvor spanierenJoaquim Rodriguez (Katusha) fører med 53 sekunder til englænderen Chris Froome (Sky), mens Contador, Valverde og hollænderen Robert Gesink (Rabobank) følger på de næste pladser med minus på henholdsvis 1.00, 1.07 og 2.01 minutter.




























