Eksplosiv finale kan koste Contador dyrebare sekunder

SNÆRT. Alberto Contador missede på gårsdagens enkeltstart førertrøjen i Vuelta a España med ét sekund.
SNÆRT. Alberto Contador missede på gårsdagens enkeltstart førertrøjen i Vuelta a España med ét sekund.
Lyt til artiklen

Fighten om de dyrebare sekunder bliver mindst ligeså intens som på gårsdagens enkeltstart - den kommer blot til at udfolde sig på en ganske anden måde, når Vuelta a Espana i dag fortsætter med 12. etapes 190,5 km fra Vilagarcia de Arousa til Dumbria. Umiddelbar ser ruteprofilen i grafisk udformning særdeles tilforladelig ud, men et nærmere studie afslører, at strækningen rummer nye farer også for aspiranterne til de samlede topplaceringer. En finale for Rodriguez og Valverde Dels skal rytterne på langt den overvejende del af strækningen udfolde sig på de galiciske kystveje ud mod Atlanterhavet, hvilket indebærer, at vinden kan få en afgørende rolle.

LÆS OGSÅ Contador misser førertrøjen med ét sekund

Dels hører afslutningen hjemme i den stejle, eksplosive kategori, der tiltaler ryttertyper som indehaveren af den røde førertrøje Joaquim Rodriguez (Katusha) og Alejandro Valverde (Movistar), hvorimod den umiddelbart synes at være for kort og hektisk for den tredje spanier i opgøret om podiepladserne, Saxo Bank-Tinkoff Banks Alberto Contador.

Fladt terræn afløses af skrap stigning
Efter godt 188 km i så fladt terræn, at det ikke har givet anledning til at placere en eneste bjergspurt, brydes rytmen nemlig brat af de sidste 1,9 km op mod målet.

Her er registreret en gennemsnitlig stigningsprocent på 13,1, men den når maksimalt op på omkring 30, og på disse korte, men meget udfordrende ramper er der udsigt til et sandt slag om tidsgevinster, som jo også uddeles i form af bonus til de tre første over stregen.

Contador klart bagud i kampen om bonus
I denne sidstnævnte sammenhæng er Alberto Contador bagud i forhold til både Rodriguez, Valverde og englænderen Chris Froome (Sky).

Contador: Vueltaen begynder først nu Pudsigt nok opererer de fleste spanske etapeløb ikke med tidsgodtgørelser, hvorimod altså Vueltaen gør det. Uden disse ekstra sekunder ville det danske mandskabs superstjerne nu optræde i førertrøjen, men i stedet eksisterer der en reel risiko for, at han i dag distanceres yderligere en anelse af Rodriguez, der må regnes for favorit i en finale som den forestående. Hård positionskamp i vente Frem mod den afsluttende klatretur, der mest af alt kan sammenlignes med de skrappeste mure i Flandern, vil der utvivlsomt udspille sig en forrygende positionskamp mellem de mandskaber, der råder over klassementsaspiranter eller eksperter i at fyre en koncentreret finish af som eksempelvis belgieren Philippe Gilbert (BMC). Saxo Bank-Tinkoff Bank har demonstreret, at Vuelta-truppen formår at skabe optimale betingelser for Contador, og denne er da også yderst tilfreds med det arbejde, der hidtil er leveret. Glæder sig til de høje bjerge »Holdet har fungeret glimrende, og jeg har konstant fået den nødvendige opbakning«, fastslår Alberto Contador. »Resten er op til mig selv, men med den form Rodriguez og Valverde har vist i de finaler, der minder om den, vi står overfor i dag, kan det blive svært at hamle op med dem lige netop her«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her