Indtil den 105 km lange 4. etape i Tour of China havde stort set alt været lutter fryd og gammen på Michael Rasmussens Christina Watches-Onfone, som efter den suveræne sejr i den indledende holdkørsel, fuldstændig har formået at kontrollere begivenhederne. Men i dag ramtes det dansk mandskab så af et af de alvorlige uheld, som flere gange i denne sæson har sat ryttere ud af spillet. Ved denne lejlighed var den truppens senest tilkomne, den 26-årige schweizer Thomas Frei, der udsattes for så voldsom en medfart, at sæsonen er slut for hans vedkommende. Kom galt af sted i et spejlglat sving Schweizeren sad cirka 40 km fra mål forrest i feltet og satte højt tempo, da han kom galt af sted i et sving. Øsende regn havde gjort asfalten spejlglat, og Frei faldt så uheldigt, at det senere viste sig, at han har brækket hoften.
Læs også Michael Rasmussen har styr på Kina
»Det er forfærdeligt for Thomas, at han kom så alvorligt til skade«, siger holdets kaptajn, den tidligere Tour de France-stjerne Michael Rasmussen.
»Samtidig er det et klart handikap for holdet, for Thomas var meget stærkt kørende netop nu, og vi får da vanskeligere ved at styre løbet nu«.
Besætter de fire første pladser
Umiddelbart fik den dramatiske hændelse ingen afgørende indflydelse på Christina Watches-Onfones position i løbet.
Læs ogsåMichael Rasmussen og Co. soler sig i kinesisk succes Martin Pedersen, der selv tidligt på sæsonen måtte holde en længere pause på grund af styrt, er stadig indehaver af den gule førertrøje to sekunder foran holdkammeraterne Stefan Schumacher, Michael Rasmussen og Daniel Foder. Italiensk sprinter tæt på sejren



























