Lige siden han erobrede regnbuetrikoten for knapt et år siden på Geels Bakke, har Mark Cavendish (Sky) benyttet enhver lejlighed til at berette, hvor stolt han er over at køre i den eftertragtede trøje. Den 27-årige spurtkanon fra Isle of Man har da også vist sig overmåde værdig til at bære denne udmærkelse, der tilfalder verdensmesteren, men når Tour of Britain fortsætter med 5. etape i morgen, må Cavendish altså affinde sig med at optræde i et helt andet dress. Fører med seks sekunder For med en ny suveræn spurtopvisning på dagens 156 km lange færd fra Carlisle til Blackpool, sikrede Cavendish sig sin anden gevinst i træk, og den præstation udløste en ekstra belønning. Verdensmesteren strøg nemlig også til tops i det samlede klassement, hvor han nu er seks sekunder foran sin tidligere hjælperytter, den tredobbelte VM-guldvinder på banen Leigh Howard (Orica-Green-EDGE), der måtte tage til takke med tredjepladsen. Nyt australsk håb tættest på Cavendish Nærmest til at gøre Cavendish rangen stridig var Howards 24-årige landsmand Steele Van Hoff, der er ny på den store internationale cykelscene. Han har siden 1. august kørt på prøve for det amerikanske Garmin-Sharp mandskab efter i den indledende del af sæsonen at have repræsenteret holdets talentkollektiv, Chipotle. Wiggins havde svært ved at vurdere sin styrke Etapen lignede til forveksling den foregående med et langt, tidligt udbrud, men Sky havde konstant begivenhederne under kontrol. Oven i købet fik holdet assistance af det britiske Continental Team, Endura Racing, til at sætte et så højt tempo i front, at der mod slutningen kun befandt sig omkring 25 ryttere i første gruppe. Sky havde dermed let ved at overskue finaleforløbet, og selv om det endnu engang virkede som om, Tour de France-triumfatoren Bradley Wiggins i rollen som hjælper ikke havde helt styr på, hvor meget han var i stand til at yde, var der ikke på noget tidspunkt optræk til seriøse problemer. 22-årig holdkammerat imponerer atter Den 22-årige Luke Rowe, der gjorde et stærkt indtryk for nylig i Post Danmark Rundt, tog den sidste markante føring. Leigh Howard forsøgte at drage fordel af det til at åbne spurten, men med Cavendish på hjul var det halsløs gerning. Briten strøg uden så let som ingenting forbi, og Howard havde altså heller ikke overskud til at modstå Steel Van Hoff. Cavendish inden længe tilbage i VM-trøjen Det var Mark Cavendishs 14. sejr i år, og kun tyskeren André Greipel (Lotto-Belisol) og slovakken Peter Sagan (Liquigas-Cannondale) med henholdsvis 18 og 16 har hentet flere førstepladser. Verdensmesteren må imidlertid nok se i øjnene, at sværhedsgraden nu strammes i Tour of Britain, og det forekommer særdeles sandsynligt, at han inden længe - og i hvert fald før løbet slutter på søndag - atter genopfrisker bekendtskabet med sin elskede VM-trikot.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.