Storbritanniens trup til VM er spækket med internationale stjerner anført af Tour de France-kongen Bradley Wiggins og den forsvarende mester Mark Cavendish. De to har selskab af yderligere fem holdkammerater fra sæsonens mest vindende mandskab på den globale scene, Sky – Chris Froome, Alex Dowsett, Luke Rowe, Ian Stannard og Ben Swift - samt Stephen Cummings, der op til denne sæson skiftede fra Sky til BMC og netop har vundet en etape i Vuelta a Espana. Men lige nu overstråles denne blanding af etablerede topnavne og unge himmelstormere, som er vant til at operere på højt niveau, af niendemanden i truppen. Og det skulle ikke undre, om de succesvante briter ved medaljestriden 23. september i det kuperede terræn i det sydøstlige hjørne af Holland skal sætte deres lid til en absolut outsider i denne sammenhæng. Kærer for hold fra 3. divisions Allerede inden dagens 189 km lange kongeetape i Tour of Britain gennem det walisiske landskab fra Welshpool til Caerphilly havde den 27-årige Jonathan Tiernan-Locke fået den opmuntrende melding, at han sammen med de otte ovennævnte udgør den britiske repræsentation ved elitens opgør om VM-hæder i Holland. Og det er i sig selv opsigtsvækkende al den stund, at Tiernan-Locke sædvanligvis opererer på et væsentligt lavere plan end de ryttere, han nu er på landsholdet sammen med. Han kører for det næstbedste britiske mandskab, Endura Racing, men det hører hjemme i den internationale 3. division - ligesom eksempelvis Glud & Marstrand-LRØ og Christina Watches-Onfone - og har dermed ikke tilnærmelses de samme muligheder for at profilere sig som Sky. Wiggins slået ud af maveonde På en dag, hvor Wiggins måtte opgive at stille til start på grund af et maveonde, og Sky mistede den sidste chance for at vinde Tour of Britain sammenlagt, forsvarede Tiernan-Locke imidlertid nationens ære på forbilledlig vis. Ganske vist måtte han se tjekken Leopold König (Tream NetApp) snuppe etapegevinsten, da de to kom til mål sammen, men det betød ikke så meget i det overordnede billede, hvor Tiernan-Locke nu er indehaver af førertrøjen. Forspringet på 13 sekunder til den forbløffende stærke australier Leigh Howard (Orica-GreenEDGE) yder ganske vist ingen garanti for, at sluttriumfen er i hus, men den er godt på vej. Stærkt hold tegner opmuntrende perspektiver Endura Racing har gjort et særdeles solidt indtryk hidtil i løbet, og med en overbevisende hjælperytter i tyskeren Paul Voss tegner der sig uhyre opmuntrende perspektiver for Tiernan-Locke, der omsider synes på vej til at opnå den status i hierarkiet, som hans evner berettiger til. Som så mange af de førende professionelle pedalatleter på landevejen har Jonathan Tiernan-Locke en fortid som mountainbikerytter. Han viste sig imidlertid at have exceptionelle talenter også på andre områder, men bedst som han var i gang med at skabe sig en lovende landevejskarriere, blev han slået ud af sygdom. Kyssesyge holdt ham ude i tre år En ondartet form for kyssesyge holdt ham borte fra topidræt i tre år, og da han begyndte at satse igen i 2008, blev også den sæson spoleret. Han blev væltet omkuld af en hest under træning, men fik chancen på et lille hold i 2009. Det lukkede imidlertid, og det var først, da han i 2009 blev tilknyttet Rapha-Condor mandskabet, at der for alvor kom gang i sagerne igen. I år skiftede han til Endura Racing, og han fik en drømmestart på sæsonen. Han sluttede som samlet vinder af Tour Méditerrenéen i februar efter to etapegevinster undervejs, og han fulgte kort efter op med ligeledes at besætte pladsen øverst på podiet i Tour de Haut Var efter at have slået til på den ene af de to etaper. Brækkede kravebenet i maj I maj var uheldet atter ude, da han brækkede kravebenet i et løb på hjemmebane. Tiernan-Locke var klar igen i juni, og mens Wiggins og Co. førte sig frem på de franske landeveje i juli under verdensoffentlighedens intense bevågenhed, gjorde Tiernan-Locke det under væsentligt mere ydmyge forhold. Han vandt nemlig Tour Alsace efter to etapesejre, og nu er det altså Jonathan Tiernan-Locke, der skal sørge for, at de massive tilskuerskarer, som overværer Tour of Britain, får en hjemmebanehelt at juble over, når løbet slutter søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
-
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























