Jakob Fuglsang får Vinokourov som øverste chef

skifte. Jakob Fuglsangs karriere skal have nyt liv på Astana-mandskabet.
skifte. Jakob Fuglsangs karriere skal have nyt liv på Astana-mandskabet.
Lyt til artiklen

Når Jakob Fuglsang fra årsskiftet tager fat på tre sæsoners engagement med det kasakhiske Astana mandskab, bliver det med den olympiske guldvinder Alexandre Vinokourov som øverste chef. Det har længe ligget i luften, at Vinokourov, der kort efter at have triumferet i London satte punktum for 15 år som professionel med deltagelsen i Clasica San Sebastian midt i august, ville få en fremtrædende position på det hold, han selv var med til at etablere i kølvandet på Operacion Puerto skandalen i 2006. Tidligere kampfælle betænkelig ved den ny rolle Og nu har generaldirektøren for selskabet bag Astana, Darkhan Kaletaes, i den franske version af Eurosport officielt bekræftet, at den 39-årige Vinokourov går direkte fra at være den ubetingede kaptajn på landevejene over til rollen som cykelholdets organisatoriske boss.

Læs også Fuglsangs bøvlede bedste sæson endte med et skifte

Det er kun få dage siden, en af det kasakhiske nationalidols landsmænd og tidligere kampfæller Andrey Kaschekhin offentligt gav udtryk for betænkelighed ved, at Vinokourov så hurtigt efter afslutningen på den aktive karriere skulle overdrages ansvaret for samtlige dispositioner omkring holdet.

Kaschekhin, der tager i hvert fald ét år mere hos Astana, mener, at det job kræver mere erfaring, end Vinokourov er i besiddelse af, men den bekymring deles åbenbart ikke af pengemændene bag holdet.

Nibali i Giroen baner vejen for Fuglsangs Tour-drømme
Hidtil har den rutinerede italiener Giuseppe Martinelli været manden, der traf de overordnede sportslige dispositioner, og det ventes, at han fortsætter som Vinokourovs højrehånd.

Læs ogsåJakob Fuglsang får stjernestatus i nyt job Martinelli tilkendegav for nylig, at landsmanden Vincenzo Nibali, der er en anden af Astanas nyerhvervelser, næste år satser maksimalt på Giro d’Italia. Det baner vejen for opfyldelsen af Fuglsangs store drøm om at stille op som kaptajn i den 100. udgave af Tour de France, hvis rute offentliggøres onsdag 24. oktober i Paris. Merckx og Ullrich fester med Vinokourov

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her