På et pressemøde her til formiddag udbyggede Rabobanks finansielle direktør Bert Bruggink bevæggrundene til efter 17 år at stoppe som sponsor for det hollandske cykelmandskab med udgangen af denne sæson. Men samtidig konstaterede bankbossen også, at han regner fuldt og fast med, at holdet fortsætter i 2013 på samme niveau som hidtil - blot uden Rabobank på trøjerne. Foretog kraftig udskiftning efter Rasmussen-affæren »Efter Michael Rasmussen affæren i 2007 foretog vi en kraftig udskiftning i holdets ledelse«, sagde Bruggink med henvisning til sagen om den danske klatrespecialist på tilsyneladende sikker kurs mod den samlede Tour de France-triumf, som Rabobank tog ud af verdens skrappeste etapeløb på grund af Rasmussens urigtige informationer om sine opholdssteder inden Touren.
LÆS OGSÅ Armstrongs skygger: Bank trækker tæppet væk under storhold
»Dengang valgte vi at fortsætte, men det amerikanske antidopingagentur, Usada, har med sit nyligt offentliggjorte materiale lært os, at cykelsporten inklusive enkelte organisatoriske instanser er gennemført syg. Det er anledningen til, at vi trækker os nu, og den beslutning står ikke til at ændre«.
FAKTA »Det er trist for de ryttere, der uforskyldt rammes af dette. Vi opfylder de kontrakter, som er indgået, men Rabobanks navn vil ikke længere optræde i sporten«. Optimisme midt i dramatisk stemning Løftet om at overholde de økonomiske aftaler, som Rabobank har forpligtet sig til, skabte på pressemødet en udbredt optimisme midt i den ellers dramatiske stemning. For alt tyder nemlig på, at hollandske mandskab kan fortsætte uden nogen egentlig hovedsponsor på trøjerne, men hvordan det skal foregå, ligger endnu ikke i faste rammer.



























