OL-guldvinder afhøres om påstået millionsvindel

Snyd? Vinokourov hæver sit trofæ efter klassikeren i 2010. Nu beskyldes han for at have købt sig til sejren.
Snyd? Vinokourov hæver sit trofæ efter klassikeren i 2010. Nu beskyldes han for at have købt sig til sejren.
Lyt til artiklen

Efter i første omgang at have forholdt sig afventende har den internationale cykelunion, UCI, nu indledt en undersøgelse af beskyldningerne mod den olympiske guldvinder Alexandre Vinokourov (Astana) for at have købt sig til sejren i Liège-Bastogne-Liège 2010. Det var den italienske avis Corriere della Sera, der forleden pustede liv i ældre rygter om, at den kasakhiske veteran skulle have betalt russeren Alexandre Kolobnev (Katusha) 150.000 euro – lidt over en mio. kr. – for at give sig uden sværdslag, da de to kom sammen til mål i den belgiske klassiker. Stødte på sagen under dopingefterforskning Avisen havde indhentet dokumentation hos statsadvokaten i Padova Bennedetto Roberti i form af mailkorrespondance mellem Kolobnev og Vinokourov samt bevis for bankoverførsel i ovennævnte størrelsesorden mellem de to.

LÆS OGSÅ Dansk Tour-helt: Hamilton lyver

Roberti har egentlig intet med sagen at gøre, men afdækkede de mistænkelige forhold i forbindelse med en omfattende dopingefterforskning, han er i gang med.

Han underrettede efterfølgende myndighederne i Belgien, hvor det sportslige bedrageri skal være foregået, samt UCI.

Skal forklare sig hurtigst muligt
I dag bekræfter unionen så at have modtaget papirerne fra Roberti og bebuder, at der omgående vil blive iværksat foranstaltninger i bestræbelserne på at komme til bunds i sagen.

»Alexandre Vinokourov pog Alexandre Kolobnev vil så hurtigt som muligt blive indkaldt til at afgive forklaring«, konstaterer UCI’s kommunikationschef Enrico Carpani, der ikke ønsker at udtale sig om eventuelle sanktionsmuligheder.

»Hvis det viser sig, at enkeltpersoner eller hold har begået noget ulovligt, kan sagen gå videre til licenskomitéen med henblik på de impliceredes status i næste sæson«.

Kolobnev nægter kategorisk

Astana, der har danske Jakob Fuglsang på lønningslisten i 2013, hvor Vinokourov skal fungere som manager, var blandt de otte mandskaber, der for nylig fik fornyet WorldTour licensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her