Mens Michael Mørkøv længst har etableret sig som professionel på både banen og landevej med VM- og OL-medaljer i førstnævnte specialitet og en opsigtsvækkende indsats på asfalten i årets Tour de France bjergkonkurrence som markante præstationer, kæmper den næstældste i den cykelbegejstrede brødretrio fra Kokkedal, 24-årige Jesper, fortsat ihærdigt for at gøre storebror kunststykket efter. En mulighed for at hævde sig på den internationale scene byder sig i morgen, når Jesper Mørkøv er Danmarks repræsentant i opgøret om europamesterskabet i dernypace, der afvikles på velodromen i den norditalienske by Montichiari. Saster alt på cykelsporten Og Mørkøv er taget af sted med en suveræn sejr i bagagen, idet han ved Dansk Bicycle Clubs stævne i Ballerup Super Arena torsdag aften distancerede sin nærmeste rival, lillebroren Jacob, med mere end tre omgange i den 10 km lange kappestrid efter de brølende motorer. »Jeg satser alt på cykelsporten, og jeg har forberedt mig meget omhyggeligt til EM«, siger Jesper Mørkøv, der har René Dupont med til Italien som pacer, efter at de to i længere tid har arbejdet tæt sammen. Således var Dupont i sidste måned også med i Cali, da Jesper Mørkøv stillede op som eneste dansker i sæsonens første World Cup og med en flot fjerdeplads i pointløbet så godt som definitivt kvalificerede Danmark til sæsonens verdensmesterskaber i denne disciplin i slutningen af februar i Hviderusland. Har aftale på plads på landevejen »Jeg håber så småt på at få et par vinterbanestarter i det nye år som forberedelse til seksdagesløbet i Ballerup Super Arena, og der er vist også en chance for, at jeg efter placeringen i Colombia kan få en billet til VM«, fastslår Jesper Mørkøv, der for to år siden var dansk mester i netop pointløb og i den forgangne sæson havde kontrakt på landevejen med J. Jensen-Sandstød Salg & Event. »Jeg laver ikke andet end at køre cykelløb i øjeblikket, og så må vi se, hvor langt det rækker«. »Jeg har en landevejsaftale på plads for næste sæson, men det er op til holdet at afgøre, hvornår den offentliggøres. Jeg kan imidlertid allerede nu sige, at jeg i 2013 får større udfordringer«. Hollænder forsvarer EM-titlen »Det er svært at vurdere, hvor meget jeg kan drive det til ved EM, fordi jeg aldrig før har været med i denne sammenhæng, men umiddelbart regner jeg med, at det er realistisk at tro på en medalje«. Den tidligere verdensmester i pointløb, hollænderen Peter Schep, stiller op som titelindehaver i Montichiari.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump smider politisk bombe i Mexico
-
»Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
Pile peger på Zelenskyj i stor korruptionsskandale
-
Nu spekuleres der åbent om 'transitionen' til en ny leder i Rusland
-
Ny café har et hemmeligt våben ude på toilettet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Mathias Søgaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























