Med sine 88 sejre - den første erobret i Gent 1965 sammen med landsmanden Eddy Merckx og den sidste i København 1983 med Gert Frank - er den 68-årige belgier Patrick Sercu alle tiders mest vindende seksdagesrytter. De seneste årtier har han desuden været den førende organisatoriske skikkelse i vinterbaneshowet, og han er fortsat sportslig leder i Gent, hvor der her til aften sattes punktum for den 72. udgave af det stedlige seksdagesløb. Sejr til Iljo Keisse og Glenn O’Shea Og Sercu var ligesom publikum på de tætpakkede tilskuerpladser naturligt nok begejstret over, at opgøret om den endelige triumf udviklede sig til en duel mellem de belgiske verdensmestre Kenny De Ketele-Gijs Van Hoecke og den tredje lokale stjerne Iljo Keisse, der dannede par med den australske VM-guldvinder i omnium Glenn O’Shea. Sejren gik til Keisse - for knap ni måneder siden vinder i Ballerup Super arena med Marc Hester - og O’Shea, der nåede op på 484 point, mens De Ketele-Van Hoecke noteredes for 472. På omgangshøjde med disse to konstellationer havde Robert Bartko, Tyskland-Silvan Dillier, Schwiez 335. Holdt fin stand i finalen Inden dagens program fulgte Marc Hester-Lasse Norman trop med de tre øvrige toppar, men før den afsluttende jagt, måtte de se sig distanceret med en runde, fordi de rivaliserende konstellationer alle sikrede sig en bonusomgang. I selve finale var danskernes rolle udspillet, men de holdt uden problemer fast i den fjerdeplads, de har indtaget de seneste døgn. Og selv om de endte med et minus på fire omgange til vinderne – de drevne hollændere Wim Stroetinga og Peter Schep satte på femtepladsen ni runder til – må det siges at være en yderst acceptabel placering i betragtning af, at det var Lasse Normans første seksdagesløb på udebane i selskab med de etablerede professionelle. Sercu: Norman gjorde det fremragende Sercu havde da også uforbeholden ros til den 20-årige danske OL-guldvinder i omnium. »Det blev danskerne samt den tyske veteran Robert Bartko og den unge schweizer Silvan Dillier, der var nærmest til at true de to favoritpar«, konstaterer Patrick Sercu. »Både Dillier og Norman havde fordelen af at have en dreven rytter ved sin side. Schweizeren har vi tidligere set, og han har før vist lovende takter, mens det var første gang, Lasse Norman var med her i Gent, og jeg kan kun sige, at han gjorde det fremragende«. I talentseksdagesløbet sluttede Jacob Mørkøv og Simon Bigum på femtepladsen to omgange efter de sejrende tjekker JanKraus og Denis Rugovac.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter: Frygten for Ruslands hævn mod Mærsk lammer Danmarks kamp mod Putins skyggeflåde
-
Først da Kåre Quist blev rigtig voksen, forstod han, at hans barndom måske »ikke var helt almindelig««
-
Claus Hjort advarer Troels Lund mod fælden ved den laveste blå fællesnævner
-
Glæde i ukrainsk by: »Jeg ved ikke, hvorfor Danmark valgte os, men det er det heldigste, der nogensinde er sket«
-
Herre jemini for en omgang kollektiv ansvarsfralæggelse
-
Tre eksperter svarer: Skal vi være nervøse for, om der er flybrændstof nok til sommerferien?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Først da Kåre Quist blev rigtig voksen, forstod han, at hans barndom måske »ikke var helt almindelig««
Lyt til artiklenLæst op af Camilla Stockmann
00:00
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
»Jeg tvivler på, Europa kan blive militært magtfuldt uden en rigtig krig«
Lyt til artiklenLæst op af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
00:00


























